Til forsidenVeddum.dk Find ord eller søg i index, nyt eller oversigtSøg Kontakt til veddum.dkKontakt

Til forsidenAvisAktiviteter

 

Minikonfirmander

I ugen efter efterårsferien skal der starte et nyt hold minikonfirmander i Skelund. Målet er, at børnene møder og lærer kirke og kristendom at kende. Der vil blive fortalt bibelhistorie, vi skal synge, lege, lave kreative ting, bede Fadervor, gå på opdagelse i kirken og meget mere. Først og fremmest skal vi have det sjovt og hyggeligt sammen.

Det er for børn i 3. klasse og foregår i Skelund kirkehus torsdag efter skoletid. Der vil blive arrangeret kørsel fra skolen. Man behøver ikke være døbt for at deltage, og at have været minikonfirmand er heller ikke en forudsætning for senere at blive konfirmeret. Forløbet afsluttes med minikonfirmation ved Luciagudstjenesten i Skelund kirke søndag den 13. december 2020.

Der vil blive uddelt invitationer til børnene i 3. klasse på Havbakkeskolen. Jeg håber, at mange vil tage imod tilbuddet om at blive minikonfirmand.

Peter Grove

Kommenter 30.09.2020