Til forsidenVeddum.dk Find ord eller søg i index, nyt eller oversigtSøg Kontakt til veddum.dkKontakt Om

Til forsidenAvisAktiviteter

 

Fru Jensen går igen

Dilettant

Dilettantstykket 'Fru Jensen går igen' hedder den forestilling, der lige nu arbejdes på i Veddum Amatør Teaterforening.

Stykket foregår på Hotel Sleep Well, som den uduelige skørtejæger Karl Børge Madsen forsøger at drive ved hjælp af sin kones penge. I virkeligheden er det nok den italienske tjener Alfredo, der styrer forretningen. Til gengæld skåler han lidt rigeligt med gæsterne, selvom han ikke må drikke i arbejdstiden.

Stykket byder på en perlerække af fabelagtige personligheder. Madsens kone Maja, stuepigen Louise, den fordrukne oberst Høegh, den pensionerede enkekonsulinde Fladmose, stewardesserne Rosa og Elvira Koppel, luftkaptajn Fenger, samt en plattenslager ved navn Fugl.

Selve hotellet emmer af lir og romancer - og et spøgelse er der også.

De medvirkende er Bent Christensen, Tut, Mikkel Steen Pedersen, Belinda Marie Vendelbo, Knud Sørensen, Hanne Eskildsen, Allan Andersen, Christen Hillersborg, Ernst Dahl Hørlyk, Line Bowman Jessen, Chalotte Bowman Mørch, Lasse Korsgaard Jensen, Esben Pedersen. Sufflør er Andreas Bowman Jessen, mens Bent Christensen og Knud Sørensen er instruktører og Vibeke Winther er sminkør.

Stykket opføres i Veddum Sal den 2. marts 2019.

Stykket vises

om eftermiddagen

kl. 13:30 (dørene åbnes klokken 13:00).

Prisen er 50 kr. inkl. Kaffe, the og kage

om aftenen

kl. 18:30 (dørene åbnes klokken 18:00) med spisning og levende musik.

Prisen er 199 kr. med spisning

uden spisning er prisen 100 kr.

Der kommer tilmeldingsseddel op i Brugsen fra 18/2 eller man kan tilmelde sig på tlf. 40 52 66 96.

 

Kommenter 16.02.2019