Til forsidenVeddum.dk Find ord eller søg i index, nyt eller oversigtSøg Kontakt til veddum.dkKontakt Om

Til forsidenAvisDebat

 

Pinlig fejl af kommunens konsulenter

af Jan Thøgersen

Kommunernes brug af konsulenter er et pinligt spild af penge, der oftest bare skyldes, at man har brug for en stråmand til de upopulære beslutninger.

Men rigtig pinligt er det når konklusionerne enten er åbenlyst manipulerede eller totalt ugennemtænkte!

I analysen af Havbakkedistriktet, som skal bruges til at legitimere lukning af skolen i Skelund, er der en åbenlys, men vigtig, fejl; nemlig at Skelund skole vurderes til at kunne sælges for en væsentlig højere pris end Als skole.

Alle lokale kan gennemskue, at det er en absurd vurdering, men hvordan er den fremkommet?

Slår man op under Skats offentlige vurdering, kan man se, at Skelund skole er vurderet til 9.250.000 kr., mens Als skole er vurderet til 6.500.000 kr.

Konsulentfirmaet påstår at have set bygningerne og burde så vide, at det er helt urealistiske vurderinger, som Skat jo også er berygtet for!

Men i analysen fremgår, at man har anlagt et forsigtigt skøn om, at bygningerne kan sælges for 25% af den offentlige vurdering. At man tager en fjerdedel af et absurd tal, gør det altså ikke mindre absurd, og et forsigtigt skøn, kan det i hvert fald ikke kaldes!

At bygge en politisk beslutning på analyser så pinligt inkompetente kan vist ikke forsvares!

Skelund Landsbyforening og Veddum Landsbylaug

Skelund skole

Kommenter

15.11.2018

 


 

Veddum Avis Aktiviteter Byfornyelse Debat Efterlysninger Foreninger Hilsen Landdistrikt Steder