Til forsidenVeddum.dk Find ord eller søg i index, nyt eller oversigtSøg Kontakt til veddum.dkKontakt Om

Til forsidenVejeMøgelholtvej

 

Møgelholtvej 6Møgelholtvej 13Møgelholtvej 9

Husmandssted fra 1930. I Gammelt NYT, Historier fra Sydøsthimmerland nr. 20 1996 skrev Gunni Sørensen, Aalborg om: Møgelholtvej 9, Veddum og dets beboere i perioden 15. marts 1981 til 15. maj 1986

1 / 3
Åbn billede
2 / 3
3 / 3

Skråfoto 1/5 2017 https://skraafoto.kortforsyningen.dk/oblivisionjsoff/index.aspx?project=denmark&id=UYTPQD
Juni 1986 fra Gammelt Nyt
Juni 1986 fra Gammelt Nyt
Fra Gammelt NYT, Historier fra Sydøsthimmerland nr. 20 1996:

Møgelholtvej 9, Veddum og dets beboere i perioden 15. marts 1981 til 15. maj 1986

Kollektivet

Efter at have kørt det halve af Nordjylland rundt på jagt efter ”det lille hus på landet” fandt vi endelig et passende hus her i Veddum. masser af plads og tilstrækkeligt langt fra landevejen, rart og bekvemt for børnene.

Ja, vi kom jo lige fra storbyen i Aalborg, og havde lyst til at prøve kræfter med naturen og være selvforsynende. To familier, 4 voksne og 3 børn, blev kendt viden om som ”dem i kollektivet”, hvilket åbenbart var et nyt begreb på disse kanter.

Fra to til en familie

Alt var sort, vådt og trøstesløst den dag vi ankom med vores børn, katte og indbo, men som Peter sagde, drikkevandet var det bedste, reneste og koldeste han nogensinde havde smagt. Da vi i stearinlysets skær havde fået tændt op i fyret, vendte humøret tilbage, og vi begyndte at indrette os så bekvemt som muligt.

Da vi var to små familier, delte vi huset i en over- og underetage med fælles køkken og opholdsstue, og vi skulle så skiftes til at lave mad til alle mand. Det gik fint et stykke tid, indtil der blev uorden i rollefordelingen i den ene familie, som så, efter et halvt år, flyttede tilbage til Aalborg.

Jorden og dyrene trivedes

Det var ellers et dejligt sted, vi havde fundet, og da sommeren så kom med varme, og vi dertil lagde en sprudlende natur, var det helt vidunderligt, hvilket vi alle nød. Det var dejligt at arbejde med jorden og dyrene, se det hele vokse og gro. Vi gik i gang med at fræse jorden, rive og så, så selvom ukrudtet var standhaftigt, fik vi dog en ganske god høst det år, fri for kunstgødning og giftstoffer – og hvor det smagte!

Både høns, gæs og ged trivedes, hvilket bl.a. gav os både kyllinger og gæslinger. Dette ændrede sig dog brat, da de omkringliggende marker blev sprøjtet med alskens gifte og ukrudtmidler. Jeg tror stadig ikke på den fidus! Men ellers trivedes vi alle fint, især børnene havde en masse fornøjelse af naturen og den megen plads.

Huset trængte

Selve gården var 3-længet med stuehus for sig og stald og lade bygget sammen, hvilket gav os en dejlig hygge- og solkrog ude i gården. Laden blev hurtigt forvandlet til alt-muligt-værksted og garage, da vi skulle bruge carporten til alt vores brænde.

Huset trængte til lidt mere isolation og til en gang maling, men ellers var det solidt og godt bygget. Det indeholdt badeværelse med bagrum, som var bygget til senere. Dog var denne tilbygning temmelig kold, da den kun var bygget af halvsten, og der var ikke noget mellem cementgulvet og den bare jord. Det var den slags små problemer, der første viste sig hen ad vejen, da vi kom til at bruge huset.

Et udvendigt nedløbsrør fra det øverste badeværelse er jo ikke særligt smart i en hård dansk vinter, for ikke at tale om krybekælder halvt fuld af vand. For at bøde på ”de tusind søers land” på gårdspladsen, havde man godt nok kørt noget fyld på, men ikke taget højde for, at husene så kom til at ligge lavere, så vi måtte i gang med spade og skovl for at undgå det værste vand.

Gode naboer

Vore naboer og genboer var hyggelige og rare mennesker, som bekymrede sig lidt om os, og vi kom snart på god fod med dem, selvom de lidt tit skiftede beboere på den ene gård. Vi snakkede sammen og hjalp hinanden, så godt vi kunne, og ikke mindst børnene havde glæde af at lege sammen, også de der kom som besøgende. At vi et par gange oplevede at vågne til kviebrøl eller grisesmasken ude i nyttehaven, tog vi kun som et ekstra krydderi på tilværelsen. Heldigvis havde dyrene været så hensynsfulde at lægge deres udflugter på weekends, så vi kunne vise dem vejen hjem igen.

Alt i alt en herlig tilværelse og et dejligt leben, hvem har nogensinde oplevet at se ens vagthund blive jaget hjem af en af naboens kalve?

Branden

Små og store problemer og oplevelser mellem hinanden i en skøn blanding. Det fik dog en brat ende den 1. november 1985,da laden og det halve af stalden brændte. Heldigvis opdagede vores hund branden omkring midnat, inden vinden tog fat og ilden nåede stuehuset. Vi blev alle reddet samt det halve af vore dyr, som omfattede kaniner, høns, gæs og hr. Jensen, en tilløbende kat. Ungerne blev anbragt hos naboerne, medens Peter og brandvæsenet ordnede ilden.

En opslidende kamp begyndte herefter med forsikringsselskabet, hvilket bevirkede, at vi solgte vores dejlige hus og flyttede til Als.

Vi var ellers begyndt at modernisere stuehuset og var halvvejs færdige med at installere halmfyr i stalden. I badeværelset og køkkenet havde vi lagt nyt gulv og isoleret det hele godt. Det meste blev malet hvidt, medens dørene blev afsyret. Køkkenbordet blev muret og fik pålagt en træbordplade. I tilbygningen blev indrettet bryggers og toilet med adskilt brusekabine. Længere nåede vi desværre ikke, men håber, at de ny ejere vil gøre det færdigt og få ligeså megen glæde af stedet som vi.

Kommenter

19.11.2018

Bytur Veje Oplandet Midtbyen Steder Personer Bybilleder Begivenheder