Til forsidenVeddum.dk Find ord eller søg i index, nyt eller oversigtSøg Kontakt til veddum.dkKontakt

Til forsidenMidtbyenPejtervej2

 

En skolestil om mejeribruget i Danmark

I 1930 var mejeribestyren Otto Vilhelm Nielsen (1884 - 1934) med sin kone Thora Elvine Marie Nielsen f. Sørensen (1893), børnene Ella Nielsen (1915), Otto Viggo Nielsen (1916) og Thyra Hilda Christiane Nielsen (1918) samt partikuler Peder Skøt (1855).

På mejeriet boede i 1940 mejeribestyrer Niels Marius Mikkelsen (1900 - 1975) og Jenny Marie Mikkelsen f. Laigaard (1907 - 1957) med børnene Peter Laigaard Mikkelsen (1932), Ida Laigaard Mikkelsen (1939) samt husassistent Margit Rita Bach (1922) og mejeristene Søren Jensen (1914) og Harald Marius Thomsen (1919).

I Gammelt Nyt, lokalhistorie fra Himmerland nr. 13 1992 blev bragt denne stil, som er skrevet af Lilly Christine Jørgensen i november 1940, da hun som 13-årig gik i 5. klasse på Veddum skole.

De første mejerier

Fremstilling af smør og ost foregik oprindeligt i de enkelte gårdmandshjem, hvor husmoren ved pigernes hjælp forædlede mælkemængden til smør og ost. Husmoren måtte selv skumme sødmælken, kærne fløden, farve, salte og ælte smørret, ligesom hun også egenhændigt fremstillede ost til gårdens forbrug.

For ca. halvandet hundrede år siden oprettedes de såkaldte herregårdsmejerier. Her blev herregårdens store mælkemængde behandlet til dels ved maskinernes hjælp. Arbejdet blev ledet af en dygtig mejerske, som havde mange kvindelige elever ved sin side.

En kvinde, der havde fået uddannelse på et herregårdsmejeri, havde betingelse for senere som husmoder, at kunne fremskaffe gode produkter af gårdens mælk.

Der findes i vor tid to slags mejerier, fællesmejerier og andelsmejerier. Fællesmejerierne ejes af en enkelt privat mand, som køber mælken hos landmænd på egnen. Sådanne mejerier burde vel rettere hedde privatmejerier ( i Veddum oprettedes det første mejeri som fællesmejeri af Søren Rytter i 1874 (se Mosevej 2).

Et andelsmejeri ejes af samtlige landmænd, der leverede mælk til mejeriet. Vor egns første andelsmejeri blev opført i Skelund i slutningen af forrige århundrede (1885). Veddum andelsmejeri er opført i 1915 og fejrede den 12. oktober i år (1940) sit 25 års jubilæum.

Besøg på Veddum andelsmejeri

Mælken modtages, vejes og måles

Mandag den 28. oktober besøgte Veddum skolebørn andelsmejeriet i Veddum. Der var syv drenge og ti piger og lærer Pedersen var med os deroppe.

Det foregik om formiddagen, da alle maskinerne var i gang. Når mælkekusken kommer med alle spandene, vejer førstemejerist Thomsen mælken på en vægt, som viser, hvor mange kg. mælken vejer, og de tal skriver han op på et stykke papir. På vægten er der en si, for der er tit snavs i mælken og derefter skal den sies. Derefter bliver spande stillet på et apparat med bunden i vejret for, at den sidste dråbe kan løbe af. Og neden under apparatet står der en spand, hvor de sidste dråber mælk løber ned i. Apparatet, som spanden står på, kan drejes over til den anden side, hvor en anden mejerist tager den.

Derefter bliver der taget prøve af mælken. Førstemejerist Thomsen har en lille ske, som han sætter i mælken, og når den er fuld, tager han den op og hælder al mælken over i et bestem glas, for at man kan se, hvor mange % fedtstof, der er i hver mands mælk.

Skummetmælk

Dernæst bliver mælken derefter skummet i centrifugen, så fløden skilles fra skummetmælken. Centrifugen løber ca. 6.400 omgange rundt i et minut. Skummetmælken løber så i et pasteuriseringsapparat, som måler mindst 80 oC. Så bliver mælken afkølet og pumpet op på loftet i store beholdere. I den ene beholder skal der skummetmælk i og i den anden skal der kærnemælk i.

Der er tre vægte og på dem bliver mælken vejet og bliver derefter uddelt til andelshaverne.

Smør

Når fløden kommer ud af centrifugen, bliver den pasteuriseret i et pasteuriseringsapparat. Så bliver fløden afkølet i et afkølingsapparat, hvor der løber vand inden i afkølingsapparatet, mens fløden løber udenpå for at blive afkølet. Og så løber fløden i en rende og ud i en beholder, hvor der kommer syre i.

Dagen efter bliver beholderen hejst et stykke op og fløden løber så ind i kernen, hvor den bliver kærnet til smør. Smørret bliver da æltet og så bliver det saltet og somme tider kommer der farve i det.

Derefter kommer smørret i en smørdrittel. Dritlen består af bøgestave. Inde smørret kommes i dritlerne, kalkes og vaskes de, for at dræbe bakterierne, der er i dem. Og så kommers der pergamentpapir i dritlen. Pergamentpapiret har først ligget i saltlage et par dage.

Nederst og øverst i dritlen bliver der lagt en Lurmærkeseddel. Lurmærket består af et par sammenslyngede lurer.

Lurmærket er garanti for at smørret:

  1. er af 1. kvalitet
  2. er fremstillet af pasteuriseret fløde
  3. højst indeholder 16 % vand
  4. ikke indeholder andre konserveringsstoffer end salt
  5. ikke er tilsat anilinfarvestoffer
  6. er pakket i en emballage, hvor smørrets nettovægt og produktionsdato er angivet.

Smørdritlerne kommer derefter ind i kølerum, for at de kan blive ved med at være friske.

Andelsmejeriet

Veddum andelsmejeri har 168 andelshavere. Mejeribestyrer Mikkelsen har den faglige ledelse af mejeriet.

Det daglige arbejde udføres af mejeribestyrer Mikkelsen og to mejerister og fru Helga Søgaard. Fru Helga Søgaard står i mejeriudsalget og sælger smør, sødmælk, skummetmælk, kærnemælk og fløde til forbrugerne.

Veddum andelsmejeri har fem bestyrelsesmedlemmer, der vælges en formand, som fortiden er Jens Peter Kusk, og en kasserer, som for tiden er Anton Kjeldsen.

Generalforsamlingen holdes to gange om året i Veddum Sal. Den holdes i december og i juni måned.

 

Kommenter 26.10.2021

Folketælling

1930 1940