Til forsidenVeddum.dk Find ord eller søg i index, nyt eller oversigtSøg Kontakt til veddum.dkKontakt

Til forsidenMidtbyenSadelmagervej6

 

Veddum Nørgård af Erik Kragh Guldbæk

Uddrag fra Gammelt Nyt, Lokalhistorie fra Sydøsthimmerland nr. 41 2006.

Veddum Nørgård af Erik Kragh Guldbæk

Veddum Nørgaard

Veddum Nørgård er opført i 1859 - 60

Pier-Smej

Peder Kristensen fik arbejde ved bysmeden Anders Jepsen i Nr. Kongerslev. Da han rejste fra sit fødehjem Porsgården hed han Pos-Pier, men efter kort tid i Nr. Kongerslev blev han kaldt Pier-smej. Han giftede sig med smedens datter og overtog ved svigerfarens død i 1830 hvervet som bysmed.

Pier-Smej og Mettes ældste Kristen Pedersen fulgte i farenes fodspor og nedsatte sig som bysmed i Sdr. Kongerslev.

Det har åbenbart været en god forretning, for i 1853 lægger han jord sammen og bygger Solbjerggård syd for Kongerslev. Allerede i 1856-60 har han købt to ejendomme i Veddum by matr. Nr. 9 og 10, lagt dem sammen og bygget ny gård med smedje nordligst i Veddum Nørgård.

Kræn-Smej

Christen Pedersen (1816)

Kræn-Smej begynder at dræne de vådeste agre til de gamle Veddumfolks forargelse. ”Det går aldrig godt – han graver penge i jorden!”, men efter at have set den forøgede høst efter et par år, går de også i gang. Som en agtet mand bliver han også sognerådsformand.

Pier Smej

Peder Christensen (1853 - 1927) og Ane Christensen (1856 - 1933)

Næste ejer af Veddum Nørgård bliver Kræn-Smejs søn Peder Kristensen –Pier Smej – der overtager gården som 22-årig i 1874. Pier Smej udskifter hestegangen med en ”vindmotor”. Han virkede for oprettelse af andelsmejeri, andelskasse, aktiekøb til Salens etablering og arbejde i sogneråd og amtsråd.

Men Pier Smej drev, samtidig med sit almennyttige arbejde, Nørgård på beundringsværdig vis. Han gennemførte forbedrede forhold for folkeholdet f.eks. fast arbejdstid.

Theodor Kragh

Gårdejer Ernst Marinus Theodor Hansen Kragh (1883 - 1974) og Nikoline Katrine Kragh f. Kristensen (1883 - 1963) med børnene Peter Kragh (1909 - 1977), Estrid Kragh (1910), Nanna Kragh (1912), Anne Dorthea Kragh (1913 - 2001), Grethe Kragh (1917), Gunhild Kragh (1908 - 2005) samt slægtning Per Høvind (1910) tjenestepige Dorthea Nielsen (1902).

I 1916 overtog Pie Smej’s Line og hendes mand snedker Theodor Kragh gården, og Pier Smej og Veller Ann flytter i nybygget hus hvor skrædder Aksels hus havde ligget Sadelmagervej nr. 1.

Theodor og Line, mine bedsteforældre, driver gården videre på god fornuftig vis og med tidens forbedringer med hensyn til maskiner og andet udstyr. Efter en brand i 1942 genopføres kohus, hestestald og lade.

Peter Kragh

I 1951 overtager sønnen Peter Kragh gården, som han driver frem til 1973. Folkeholdet erstattes i nogen grad af maskiner, Ferguson’en er kommet for at starte industrialiseringen af landbruget. Min onkel Peter bliver desværre angrebet af sklerose, hvad der selvfølgelig lægger en dæmper på aktiviteterne.

Palle Kragh

Peter Kraghs yngste søn Palle overtager Nørgård i 1973, og bygger om til svin i hovedparten af bygningerne og stor silo. Samtidig køber Palle jord fra Aksel Jellesens gård.

I 2005 sælger Palle husene til Hadsund kommune, som i havde forpligtet sig til at købe dem, da de blev inddraget i byzone. Jorden sælger han til Erik Brunø på Feldbakgården og Claus Pedersen i Rønholt. Gården er siden solgt til privat beboelse.

Robert Bondes beretning om sin ungdom i Veddum.

Uddrag fra Gammelt Nyt, Lokalhistorie fra Sydøsthimmerland nr. 36 2004.

Karl

.. Derefter flyttede jeg op til Line og Theodor Kragh, hvor jeg var i godt 5 år. Det var også et godt sted at være, hvor vi fik lov at bestemme meget selv. Der var en karl mere end mig. De to første år var jeg det man kaldte andenkarl, de sidste år var jeg så forkarl. Jeg arbejdede sammen med flere karle og piger, som jeg stadig husker med glæde, og en af pigerne, Ruth Kusk, har jeg stadig den fornøjelse at komme sammen med ved flere lejligheder, så som til vore fødselsdage m.m.

Det var lange arbejdsdage vi tjenestefolk havde dengang og ikke megen fritid. Dengang var der jo ikke noget der hed weekend, vi arbejdede jo om lørdagen lige som i andre dage. Selv om søndagen skulle vi op at malke og røgte, og søndag aften skulle vi skiftes til at røgte hver anden uge.

Det første år jeg var hos Kragh, havde jeg kun sommerferie i tre dage, der kunne ikke blive tid til mere, mente han. Dem brugte jeg til at cykle til Aalborg sammen med min kusine Stinne Thorsen. Hun skulle ud at besøge sin faster og jeg fortsatte hen til min mors broder, som også boede i Aalborg, hvor jeg så overnattede.

Gården brænder

I vinteren 1942 den 17. januar brændte gården, det var en grim oplevelse og sikkert også dyrt for Kragh, da laden sommeren før var blevet restaureret med nyt tømmer og tag.

Da der var hvælvinger i kostalden og de holdt, kunne køerne komme ind igen, da branden var overstået, selv om der ingen tag var mere.

Kragh solgte 4 køer, så der blev plads til to heste i kostalden. De andre heste blev opstaldet hos andre gårdejere til om foråret og det kom jo meget sent det år. Vi såede først de sidste roer den 1. juni.

Da karlekammeret også brændte, flyttede vi ind i storstuen og sov. Stuehuset og svinestalden brændte ikke. Det var en lang vinter at komme igennem uden stråfoder.

Kragh måtte jo købe det hele. Jeg kan ikke erindre, hvor vi fik halm fra, men jeg mener, der kom halm fra Fyn med jernbanen. Vi hentede et læs hørhalm ude ved Falck på Als-Peters store vogn, og det forslog godt for kreaturerne brød sig ikke om det. De Kragh selv havde 10 tdr. land skov fik vi travlt med at fælde træer til nyt tømmer. Vi havde Anders Skøtt til at stå for fældningen, og så skulle jeg jo så hjælpe til med at trække saven. Der var meget ekstra arbejde det år. Tømmeret skulle jo også køres hjem, når det havde været en tur omkring Solbjerg Savværk.

Vinter

Om vinteren skulle vi jo i roekulen hver dag, da vi kun havde plads til roerne på fodergangen foran køerne. Den var så bred, at roerne kunne ligge der, uden at køerne kunne nå dem. Der kunne de jo også tøs op, for de var jo frosne. Det frøs jo ned til 30 grader enkelte dage den vinter.

Vandledningerne frøs også op til gården, så vi måtte hente vandet nede ved brandhanen ud for Tonis Anders’ gård i en lang periode. I løbet af sommeren blev gården jo så bygget op igen og de sidste år jeg tjente der, var mere normale med såning, høst, tærskning om vinteren og deslige.

Grise med slæveren til slagteriet.

Søren Bragh Frederiksen fortæller i "Barn af Himmerland XVII" at han sidst i 1940'erne, har været med til at drive slagtesvin fra Nørregård ned gennem byen til grise- og kreaturfoldene på Veddum Station. Her gik de så, indtil et godstog (en "slæver") kom forbi, så de kunne komme på slagteriet i Hadsund eller Aalborg. Det skete at grisene på vejen ned gennem byen tog afstikkere ind i folke haver, det var jo ikke så godt.

 

Kommenter 03.01.2022

Folketællinger

1870 1890 1901 1916 1921 1925 1930 1940

Tingbog

matr. 9a