Til forsiden / adresser / Hovedgaden/

Børnehaven Stjernen

Børnehaven Stjernen har plads til 50 børn fra Skelund-Veddum området. Byrådet diskuterer løbende Børnehavens fremtid se mere i Veddum Avis.

I et notat fra 1739 kan læses, at ungdommen i Veddum er så mangfoldig, og vejen mellem Veddum og Skelund så forfærdelig, at det ikke er forsvarligt at lade børn og gamle mennesker befærde den, hvorfor det anbefales at bygge en ny skole.

Fra 1740 har der været undervist forskellige steder i Veddum, men i 1919 opførtes hovedskolen med M. K. Skøt, Hobro som arkitekt. Ud over klasselokaler til undervisning fra 3. til 6. klasse indeholdt bygningen lejligheder med tilhørende haver til 1. og 2. læreren. I 1970 blev skolen nedlagt og overtaget af børnehave og pensionistklub. Læs om Veddum forskole (Den bette skole) på Bakkegårdsvej 15.

Børnehaven Stjernen blev oprettet i den nedlagte skole 1/8 1971 af husmorforeningen.

I dag holder børnehaven Stjernen til her sammen med Lokalhistorisk arkiv.

Børnehaven Stjernen

Vis stort kort

(klik for stort billede)


Kommenter

09.08.2018