Til forsidenVeddum.dk Find ord eller søg i index, nyt eller oversigtSøg Kontakt til veddum.dkKontakt

Til forsidenMidtbyenVeddum Hovedgade

 

Veddum Hovedgade 12

Siden engang i 1800-tallet har der været smedie i enden af beboelsen, men i 1917 fik smedemester Julius Søgaard opført den fritliggende smedje på byjord.

Åge Vildmose Jönson Granat overtog smedien i 1929. Smedjen virkede til 1973, hvor den flyttedes til Rønholtvej 1.

Søren Bragh fortæller:

Jeg har som knejt stået mange gange i Smedien oppe ved  "Granat-Smejen" om vinteren, når vi kælkede oppe i Vestgyden og Boel-Pier kom ud og strøede aske på den smalle gyde,som den jo var. Det var vi jo sure over, fordi det tog jo farten af vore slæder, når der var strøet aske. Når vi frøs meget om hænderne, gik vi gerne hen i smedien og varmede hænderne ved essen og fik en snak med smej Kristian.

Læs mere om Smej Kristian og hans hjemmelavede pistol, der nu er indleveret til frihedsmuseet under veddum avis/efterlysninger

1 / 7
2 / 7
3 / 7
4 / 7
5 / 7
6 / 7
7 / 7

2007
Lokalhistorisk
1959 Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Lokalhistorisk. Det kunne være familien Søgaard omkring 1920 med de 4 første af i alt 9 børn. Familien bestod i 1925 af Julius Søgaard født 1890 Husfader og smed, Helga Søgaard 1893 Husmoder, børnene Ejvind Søgaard 1912, Egon Søgaard 1914, Gunner Søgaard 1915, Villy Søgaard 1919, Solvejg Søgaard 1918, Christian Søgaard 1921, Jens Søgaard 1921, Niels Søgaard 1921, Orla Søgaard 1925.
Lokalhistorisk
Lokalhistorisk
Lokalhistorisk

Ejerne har bl.a. været:

Familier

1811-1854 Christian Danielsen Storm

Kobbersmed Christian Storms 1. kone Karen Andersdatter døde i 1815. De havde to døtre Johanne på 3 år og Hedevig Kirstine på ½ år. Hedevig døde en måned efter sin mor.

Christian og Maren Johansdatter blev gift i 1815.

Maren døde 60 år gammel i 1842 og Christian 71 år gammel i 1852.

Sønnen Jonas arver smedien og Johannes mand Peder Christian Jacobsen arver en parcel 69a, som bliver til Hovedgaden 14.

Datteren Hedevig får en søn i 1853. Hun bliver siden gift med Anders Andersen i Astrup.

1854-1866 Jonas Christiansen

Jonas drev smedien videre efter sin far. I 1858 blev han gift med enken Else Marie Hansen, de var hhv. 43 og 42 år.

1866 - 1895 Christen Svendsen

Smed Christen Svendsen blev gift i 1864 med Ane Christensen. De fik 6 børn inden Ane døde i 1884 45 år gammel.

Christen Svendsen ejede smedien fra 1866 til 1895. Derefter købte kan Vestgyden 3.

Børnene fik efternavnet Christensen efter deres far, men Niels og Anton fik det ændret til Svendsen i 1905.

Carl udvandrede til Amerika.

1895-1901 Niels Sørensen

Smed Niels Sørensen og Elsine Maria Jensen blev gift i 1894 og fik børnene Anna Kirstine og Søren Chr. Desuden havde de tre smedelærlinge i 1901.

1903-1908 Karl Christiansen

Karl Christiansen havde smedien i 5 år. Familien kommer fra Mou, hvor datteren Anne Cecile er født år 1900. De flyttede til Jetsmark, hvor hun blev konfirmeret i 1914.

  • smedemester Carl Christiansen (1879 /1903 - 1908 /1906)
  • husmor Marie Kirstine Christiansen f. Nielsen (1881 /1906)
  • datter Anna Cecilie Christiansen (1900 /1906 /1914)
  • datter Alfrida R Christiansen (1901 /1906)
  • datter Dorthea Christiansen (1902 /1906)
  • søn Adam Christiansen (1904 /1906)
  • søn Jens Chr. Christiansen (1905 /1906)

1911-1912 Jens Nielsen

I 1911 var Jens Nielsen smedemester i Veddum. Han var blevet gift i Randers 1909 med Nielsine Sørine Thomsen. De fik en datter i 1910.

  • smedemester husfar Jens Nielsen (1880 /1909 /1911)
  • husmor Nielsine Sørine Thomsen (1888 /1909 /1911)
  • Barn Agnes Nielsen (1910 /1911)

1912-1929 Julius Pedersen Søgaard

Julius Søgaard var født i Sørup. Han var smedesvend i Veddum. Helga Jensen fra Støvring var tjenestepige på Porsgaard, da hun blev gravid. Julius og Helga blev gift i Solbjerg Kirke 1912.

I 1912 flyttede de til Veddum og overtog smedien.

Helgas far og søstre Sigrun Jørgensen (1895 - 1924) og uddeler Emilie Vilhelmsen (1888) boede også i Veddum.

Julius blev kun 37 år da Helga blev alene med 9 børn på 3 – 16 år. Hun solgte smedien og købte Hovedgaden 5.

Medlemmerne af familien Søgaard kan findes i EN HIMMERLANDS-SLÆGT, Efterkommere og aner for fæstebonden Niels Andersen Ullits i Volstrup By, 0. Hornum Sogn. Samlet af fhv. konsulent Jens Gravesen, Aalborg,1979 på slægtsforskernes bibliotek.

1929-1993 Aage Vildmose Jönson Granat

Smedemester Aage Vildmose Jönson Granat fra Sdr. Kongerslev overtog smedien i 1929. Han var gift med Dagny og fik sønnerne og Hugo.

Tjenestefolk mv.

  • 1814: tyende konfirmeret Ane Catrine Clausdatter (1799 /1814)
  • 1901: Smedelærling Christian Jensen (1879 /1893 /1901)
  • 1901: Smedelærling Aksel M Nielsen (1884)
  • 1901: Smedelærling Chr. Andersen (1886)
  • 1906: smedesvend Søren Chr. Sørensen (1886 /1906)
  • 1911: smedesvend Jørgen Thulstrup (1891 /1911)
  • 1916: ungkarl Søren Nielsen (1899)
  • 1940: Smedesvend Kristian Jensen (1919)

 

Kommenter 17.09.2024

Folketælling

1834 1840 1845 1850 1855 1860 1870 1880 1901 1906 1911 1916 1921 1925 1930 1940

Ejere

Realregister 69 Realregister 69b Tingbog 69b
 

Hovedgaden