Til forsidenVeddum.dk Find ord eller søg i index, nyt eller oversigtSøg Kontakt til veddum.dkKontakt

Til forsidenMidtbyenVeddum Hovedgade

 

Veddum Sals historie

I 1989 skrev Arthur Jørgensen om Veddum Sal gennem 100 år i GAMMELT NYT, Lokalhistorie fra Sydøsthimmerland nr. 7 1989. Historien bygger især på denne beretning.

I 1880 blev Veddum Afholdsforening stiftet. Foreningen købte i 1883 en udstillingsbygning i Aalborg. Bygningen, som oprindelig vor opført som træbygning på landmandsforsamlingen i Karolinelund, blev revet ned og transporteret de 42 km. til Veddum i hestevogne. Her blev den genopført som Østhimmerlands første og største forsamlingshus, der blev indviet i august 1884.

De første år Salen var der ingen fast vært, men privatboligen blev udlejet til en ”indsidder”, der boende gratis, mod at holde rent i lokalerne og fyre i kakkelovnene, når der skulle være møder eller andre forsamlinger –hans kone skulle lave kaffe og koge øl – hvis nogen fremmødte ønskede det.

Bestyrelsen sørgede for, at de nødvendige naturalier var til stede –men konen skulle have betaling for sin ulejlighed.

Værtsparret Kirstine og Niels Christian Uhrenholt 1902 til 1914

Skomager Uhrenholt og hans kone Kirstine, som i ca. 12 år var et stabilt og samvittighedsfuldt par, der gjorde alt for at tilfredsstille ”kunderne” – ikke mindst var de unge glade for at komme i Salen – der for mange blev som et andet hjem i fritiden.

I vintertiden kom fremmede foredragsholdere og oplæsning –i de fleste tilfælde var det Afholdsforeningen, der var arrangør, og så var der også Ungdomsforeningen, der holdt baller –særligt ved årets højtider, f.eks. fastelavn.

Fastelavn

Fastelavn varede næsten en hel uge med hattepyntning og ”rendsammendans” lørdagen før –når vi kunne få Niels skrædderen til at spille harmonika –eller en anden.

Søndag var der ringridning eller fastelavnsbåd (hvis føret var for glat til ridningen), fest og dans. Det fortsatte mandag eftermiddag og hele natten. Tirsdag eller onsdag ringridning –det var mændene –de gamle, som vi sagde, og den sluttede også med ”gammelmandsbal”. Sidst i ugen var det børnenes fastelavnsfest.

Fælleshjemmet

De fleste gårde havde mindst 2 karle og 1 pige samt en hjorddreng, så der var her i Veddum i forhold til byens størrelse, mange unge, og for dem var og blev salen et naturligt samlingssted i deres fritid.

Den nordøstre stue var disponibel 4 til 5 aftener ugentligt for ungdommen og kaldtes ”fælleshjemmet”.

De interesserede skulle betale et kontingent, vist nok 75 øre pr. måned for lys og varme. Der var egen indgang på østsiden af bygningen. Her var et herligt fristed, med askebægre og spytbakker, hvor man kunne diskutere lokale nyheder og oplevelser.

Spille dam, skak, kort, særlig ”Fedtmule” var et populært spil og cigarer eller kaffe. Værten dengang, skomager Uhrenholt, var en ivrig deltager i dette spil, og råbte højt, hvis nogen prøvede at snyde. Raflebægrene blev også flittigt brugt, det var mest om kaffe, som Kirstine serverede; 1 kop kaffe kostede dengang 25 øre med en femøreskage til; der kunne også fås 2-øreskager –de var selvfølgelig mindre, men havde en dejlig klat sirup midt i.

Petroleumslys og ild i kakkelovnene krævede sit

Før elektriciteten kom her til Himmerland (1922), var det petroleumslamper og stearinlys, der spredte oplysning i mørketiden. I Salen var der mange lamper og til de mange møder, fester, generalforsamlinger, gymnastik mm. Rampelyset til dilettant, var en række køkkenlamper, placeret i en lang kasse foran scenetæppet.

For værten var det et stort arbejde at holde disse mange lamper i alle lokaler rene og i orden. Når Uhrenholt stod ved et langt bord i Salen med opsmøgede ærmer om formiddagen, og pudsede lampeglas, klippede væger og fyldte olie på, så ville han ikke forstyrres. Også kakkelovnsfyringen gav meget arbejde (og til tider røg i stuerne). Blev det for galt, måtte der bud efter en murer.

Petroleumslys og buldrende ild i kakkelovne kan godt være hyggeligt, men ikke særligt praktisk i en forsamlingsbygning.

Ægteparret Uhrenholts værtsperiode sluttede i 1913, da havde de bygget eget hus, som de flyttede ind i –her blev siden etableret telefoncentral, som Kirstine blev bestyrer af, og skomageren vendte tilbage til sin læst. Deres interesse for salen forblev dog usvækket.

Lys-Hans og Petra 1913 - 1930

Efter de nye beværterlove skulle forsamlingshuse med offentlig adgang søge restaurationsbevilling 5 år ad gangen (naturligvis uden alkoholbevilling i afholdsforeningens tid).

Hans Andersen blev den første bevillingshaver i Veddum Sal. Han fik senere kendingsnavnet Lys-Hans fordi han, da elektriciteten kom, blev opkræver for transformatorforeningen i en årrække. Han var en dygtig altmuligmand – stor og kraftig. Det kunne i mange tilfælde også være nødvendigt med gode kræfter – f.eks. når der ved baller i salen, kom en flok ballademagere ovre fra ”sutten” og skulle smides ud, fordi de generede og provokerede, navnlig pigerne, og heller ikke ville betale entre.

En blandet skare værter 1930 1945

I perioden 1930 – 45 havde salen flere forskellige værtspar. Det var nærmest en biindtægt for en familie, hvor manden skulle have anden beskæftigelse, og det var så konen, der for størsteparten administrerede værtspladsen.

Af værter kan nævnes: Maren og Søren Buus, Stinne og Thorvald Rask, Andrea og Jens Peter Gade, Karen og Søren Kusk, Olga og Egon og så Anna og Anthon Kristensen, Selma og Kjeld Olsen.

Tyskere

Under anden verdenskrig havde tyskerne taget salen. Søren Bragh Frederiksen husker af de holdt øvelser i byen, så lugten af løst krudt fra maskingeværerne på deres panserkøretøjer trængte helt ind i stuen, i hans hjem Hyltvej 1. I slutningen af krigen, hvor soldaterne havde forladt byen, blev tyske flygtninge indkvarteret i salen.

Kirsten fortæller om sin barndom i salen 1947 - 1963

Kirstens far og mor, Anna og Anton Kristensen, var værtspar fra 1945-1946.

Jeg blev født i 1947 og har altså hele min barndom boet i den lille lejlighed i salen.

Når der var fest i salen, skulle jeg løbe udenom for at komme på toilet. Der var hverken toilet eller køkken i lejligheden. Jeg havde værelse i det rum, der i dag vist bruges til opbevaring.

Jeg kan huske når far fyrede op i de to store kakkelovne, der var i salen. Der blev fyret med koks. I stuerne var der ligeledes kakkelovne. To gange om året fik ovnene en ordentlig tur, og blev pudset og plejet.

En gang om året blev gulvet i salen vasket og skuret. Der var 5 damer, der hjalp min mor hermed. Gulvet blev overhældt med sæbevand, og så blev der skuret i bund. Gulvene i stuerne blev ferniseret.

En gang om ugen var der andespil. Det var levende ænder, der gik i et bur i udhuset. Når spillet var færdig gik vinderne ud og fik en and, som de så måtte tage med hjem.

Hver fredag kom kroejer Mikkelsen fra Skelund med den omrejsende biograf. Jeg tror jeg har set næsten alle de film, der blev fremvist. Når filmen var forbudt for børn, måtte jeg, når lyset var slukket sidde inde på klaveret, der stod ved køkkenerne. Kun når filmen var for børn måtte jeg sidde ved mine kammerater, men jeg måtte ikke lave støj, som nogle af de andre børn gjorde, så kom far og hev mig udenfor.

Jeg kan huske, at der var discotek søndag eftermiddag først i 60-erne. Jeg var aldrig med, men vi havde det sjovt med at gå op i haven, hvor far havde et skur, hvor mange par havde det rigtig "sjovt". Når vi kom luskede de meget flove afsted.

Danseskole var der også i mange år. Fru Beck (Andersen) kom med en pianist hver uge. Der var altid stor tilslutning. Jeg dansede på flere hold, da jeg ikke skulle betale, skulle jeg hjælpe. Ligemeget hvor godt jeg gemte mig, blev jeg fundet. Jeg havde i de år jeg dansede to faste partnere, nemlig Hans Erik Back og Preben Sørensen (eller Jørgensen)

Venlig hilsen Kirsten i salen

1 / 7
Aktiebrev på 25 kr. som indestår i den af Veddum Afholdsforening opførte bygning
2 / 7
Opførelsen af Veddum Sal Lokalhistorisk B3529
3 / 7
Salen 1909 B795
Kirstine, Niels Chr og Søren Uhrenholt. Værter 1902 til 1914
4 / 7
Petrea og Hans Andersen var værter i 1913 til 1930, her i salens lejlighed med Emilie og Zenia Andersen
5 / 7
Veddum Sal 
1946 Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1300034
6 / 7
Kirsten i Salen og Ole Bonde til afdansningsbal i salen 1955
7 / 7
100 års jubilæum 1984

Aktiebrev på 25 kr. som indestår i den af Veddum Afholdsforening opførte bygning
Opførelsen af Veddum Sal Lokalhistorisk B3529
Salen 1909 B795
Kirstine, Niels Chr og Søren Uhrenholt. Værter 1902 til 1914
Petrea og Hans Andersen var værter i 1913 til 1930, her i salens lejlighed med Emilie og Zenia Andersen
Veddum Sal
1946 Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1300034
Kirsten i Salen og Ole Bonde til afdansningsbal i salen 1955
100 års jubilæum 1984

 

 

 

Kommenter 11.09.2021

Folketælling

1925 1930 1940

Tingbog

matr. 57e

Billeder fra Veddum Sal