Til forsidenVeddum.dk Find ord eller søg i index, nyt eller oversigtSøg Kontakt til veddum.dkKontakt Om

Til forsidenByturVeddum Hovedgade40

 

Veddumidræt i 1930’erne

I Gammelt Nyt nr. 15 1993 er trykt følgende beretning:

Veddumidræt i 1930’erne

Mellem muldvarpeskud og kokasser

Fodboldbanen var flyttet til en mark umiddelbart syd for Veddum, på ”Kusk Jens Peters”, som den rettelig kaldtes, og her holdt Veddum Boldklub til, også med de traditionsrige fodboldstævner.

I 1930-31, måske et år senere, blev der indført fodboldspil i Veddum skole. Den nye lærer William Staun, var interesseret i fodboldspillet, og ved indsamling blandt vi skolebørn blev den fornødne sum penge til indkøb af en fodbold skaffet til stede. Fodboldspillet foregik efter skoletid i gymnastiktimen. Uden at der var nogen egentlig aftale herom, så benyttede vi, naturligvis, den bestående fodboldbane på Kusk Jens Peters mark. Men da det var så som så med tilladelsen til at bruge banen, var der ingen, der egentlig forberedte vores tilstedeværelse på banen, så vi måtte spille mellem mange store muldvarpeskud, og i særdeleshed mellem mange kokasser, der ofte ”smittede” alvorligt af på skoletøjet, så det var ikke sikkert at skolens fodboldspil var populært blandt skolebørnenes forældre.

Vi spillede fodboldkampe, og fik arrangeret fodboldstævner for drenge- og juniorhold. Det var meget populært, også blandt os drenges fædrene ophav, og det gik vel efterhånden også ind i boldklubbens arrangementer, når der afholdtes fodboldstævner for drenge og juniorer.

Veddum Boldklub blev i 1933 medlem af Jysk Boldspil Union, og herefter kom der mere system over arrangementerne med fodboldkampe, der nu fulgte det kampprogram, der var fastlagt i J.B.U.’s turneringskalender.

Fodboldspillet fortsatte på denne måde frem til 1935, hvor banen blev flyttet til en mark i tilknytning til Veddum Borgerforenings anlæg i ”Vandkæret”, et område med bevoksning og små vandhuller, umiddelbart øst for Veddum by.

Gymnastik og folkedans

Pigegymnaster ved Salen 1929-30Veddum gymnastikforening havde fortsat sine arrangementer med gymnastik i vinterhalvåret. Forskellige ledere havde fungeret i en eller flere sæsoner. Det var i mange tilfælde skolens 2 lærer, der påtog sig dette hverv med at være gymnastiklærer. Der var gymnastik for drenge og piger om eftermiddagen, og for voksne piger og karle om aftenen. Det har sikkert været udmærkede aftener for Veddum-ungdommen, idet der jo ikke var mulighed for stort anden underholdning eller gøremål i byen på dette tidspunkt af året.

Der opstod imidlertid vanskeligheder med at skaffe gymnastikledere, og på et tidspunkt måtte gymnastikforeningens bestyrelse se sig om udenfor den sædvanlige kreds, for at skaffe nye ledere. Således måtte et lederpar fra Hald ved Randers tage turen til Veddum 2 gange om ugen for at afhjælpe problemet. Senere var nogle af foreningens dygtigste gymnaster blevet aktiveret, idet de kom på gymnastikhøjskole, hvorefter problemet med ledere blev løst.

Folkedans kom også med på gymnastikforeningens program, og det medførte vel også, at vinterens gymnastikaftener blev, om muligt, endnu mere populære.

Foregangsmændene i denne periode var fortsat ”de gamle kæmper” på området. Især købmand Niels Pedersen, der havde mange dygtige gymnaster som kommiser i sin forretning, og som også selv var en ivrig gymnast. Ligeledes brugsforeningsuddeler Edv. Wilhelmsen. Han var også selv gymnast, og havde flere dygtige gymnaster som kommiser i Brugsen.

På et meget tidligt tidspunkt var Veddum Gymnastikforening blevet tilsluttet Aalborg Amts Skytte- og Gymnastikforening, og havde på et tidspunkt Edv. Wilhelmsen siddende som medlem af sammenslutningens bestyrelse. I 1935 blev Veddum gymnastikforening medlem af sammenslutningen af Himmerlands gymnastikforeninger af 23.2.1919. Foreningen blev ved indmeldelsen repræsenteret i bestyrelsen ved Holger Andersen, der var en af gymnastikforeningens dygtige og interesserede gymnaster. Senere blev Veddum gymnastikforening repræsenteret i Himmerlands gymnastikforening af gymnastikledere fra Veddum. Her kan nævnes Edith Pedersen (datter af førnævnte købmand Niels Pedersen), Veddum Idrætsforenings mangeårige formand, Janus Uhrenholt, og senere af Holger Kjeldsen, der ligeledes fungerede som gymnastikleder, og leder af folkedansen.

Pige- og karlehåndbold

I flere år havde der ikke været noget gøremål for de kvindelige medlemmer af de to foreninger, gymnastikforeningen og boldklubben, men på et bestyrelsesmøde i boldklubben den 30. maj 1934, blev det bestemt at forsøge med håndbold for damer. Ved aftale med Veddum Borgerforening, blev der opnået tilladelse til at benytte festpladsen ved anlægget ”Ellelyst” i Vandkæret, hvor fodboldbanen i forvejen var placeret. Dog skulle der forinden fjernes enkelte træer og buske. Håndboldspillet kom i gang i 1935 med Christian Bonde som leder.

Vi erindrer det endnu. Vore 10-årige øjne stod som på stilke, når disse ”amazoner” stridedes mod hinanden, blot kan vi ikke rigtig godkende betegnelsen ”damehåndbold” – nej, pige og karlehold – ligesom indenfor gymnastikken, mener vi, var de benyttede betegnelser.

Karlene i Veddum var nogle år senere på den med at få begyndt at dyrke denne idrætsgren. Vi mener, at være aktive spillere fra starten, som så må have været i begyndelsen af fyrrene.

Der var ikke ret mange karle, der ville spille håndbold. Der kunne ikke skaffes spillere nok til to hold, så den smule træning vi gennemgik, indskrænkede sig til skud på mål, og færdighederne måtte opøves ved de kampe, vi spillede i kredsen, som udover os bestod af Skelund, Als og Øster Hurup.

Den årlige turnering spilledes om sommeren mellem fodboldspillets forårs- og efterårsturnering. Vi spillede denne årlige turnering på såvel ude- som hjemmebane mod alle de andre hold.

Vi huske, pigerne var så mange i antal, at de let kunne mønstre to hold, og antallet af spillere i begyndelsen var endda 11 på hvert hold. Hvornår det blev ændret huskes ikke, men vi har i hvert fald aldrig spillet med mere end 7 på holdet – og så kun ét hold. Det siger lidt om, at spillet for karlenes vedkommende var ringe agtet i vor by, for der var da ellers nok af slagsen på det tidspunkt. Til fodbold stillede man nemt med to hold foruden juniorer og godt med reserver.

Sportscenteret Ellelyst

Arrangementet med at anvende ”Ellelyst” til håndbold blev særdeles vellykket, og der udfoldede sig et muntert liv i Vandkæret, såvel på træningsaftener, som på de tidspunkter, hvor der blev spillet kampe mod fremmede hold. I flere år var Vandkæret herefter byens ”sportscenter”, og da der senere blev bygget et hus, et træhus, med omklædningsrum og iskiosk, blev stedet vel mere end et sportscenter for vor bys ungdom, men lige såvel et samlingssted, hvor der udfoldede sig et muntert liv på lune sommeraftener.

Den gang som nu: Træerne vokser ikke ind i himmelen, og således skulle de udmærkede forhold i Vandkæret udsættes for problemer. Ejeren af den mark, hvor lejemålet var aftalt, og hvor der fra boldklubbens side var påtænkt fodboldbane over en årrække, solgte sin jord til en anden, og derved kom fodboldbanens fortsatte tilstedeværelse i Vandkæret i alvorlig fare. Det lykkedes dog bestyrelsen for boldklubben at få kontrakten om det fatale lejemål overflyttet til den nye ejer af marken, og der kunne således fortsat spilles fodbold i Vandkæret, og mange fodboldkampe, såvel venskabskampe som turneringskampe, blev afviklet på den udmærkede plads.

I disse år, midt i 30’erne var det stadig Janus Uhrenholt, der var formand for Veddum Boldklub, og hans arbejde for byens unge var utrætteligt. Han fik dog hjælp af den nye købmand, Andreas Villadsen, der tillige var en udmærket fodboldspiller. I mange år var det disse to personer, der var foregangsmænd, og med hjælp fra såvel aktive som fra mere passive medlemmer, var det gode år for Veddum Boldklub.

Badminton i salen

Veddum gymnastikforening var fortsat en aktiv forening, der dog fortrinsvis dyrkede vinterens aktiviteter med gymnastik for børn og voksne. Ligeledes var folkedansen et levende indslag i vinterens aktivitet.

Spørgsmålet om leder til gymnastikken og folkedansen var nu blevet afhjulpet med folk fra egne rækker, og her kan nævnes: Helene Andersen, Edith Pedersen, Kristian Bonde, Anker Jensen, Jens Madsen og senere Holger Kjeldsen, der vist kom til nogle år senere.

Nye tiltag på idrættens område kom til, idet badminton blev taget op. Alle de nye idrætsgrene startede som de ”gamle”, gymnastik, fod- og håndbold i storbyerne, og der gik en længer årrække, inden de nåede ud på landet. Således gik det dog ikke i Veddum med badminton, der kom til Danmark fra England i 1925. Tidligere spillere fortæller, at der blev spillet badminton i Veddum Sal allerede fra ca. 1932, så det var forbavsende hurtigt, spillet nåede så langt mod nord i Jylland.

Nye tiltag inden for såvel idræt som for så mange andre områder, kom som oftest til landsbyerne med tilflyttere. Hvem, der har bragt badmintonspillet til Veddum, eller startet det, kan der kun gisnes om, men barber Pedersen, drejer Albriksen og smed Jønson Granat kom formodentlig alle til Veddum omkring starttidspunktet, og da de alle var ivrige badmintonspillere, kan en af dem have bragt spillet med.

Den 3. maj 1939 blev badminton officielt optaget som en af foreningens vinteraktiviteter.

Konkurrence om pengene

Disse gøremål i vinterhalvåret, hvor alle skulle have plads, og ikke mindst have plads til de aktiviteter, hvor der kunne samles penge til foreningernes drift, gav problemer i det samarbejde, der ellers havde fungeret udmærket i flere år. Tanken om en sammenlægning af foreningerne blev fremmet, dog med nogen modstand fra enkelte af foreningernes medlemmer.

For at skaffe midler til foreningernes drift, blev arrangeret gåse- og andespil en gang om året, gerne i november. Der kunne opstå uenighed og konkurrence foreningerne imellem for at komme først med disse arrangementer, men enkelte tiltag i kampen om medlemmernes bevågenhed, og vel især om deres penge, lå dog fast. Således var det en selvfølge og en tilbagevendende tradition, at gymnastikforeningen afholdt sin årlige gymnastikopvisning i påsken, ligesom nytårsfesten var forbeholdt boldklubbens nytårsbal, der gennem mange år var et virkeligt vellykket arrangement, med nytårsrevy opført af lokale aktører.

Nævnes skal også de traditionelle juletræsfester for voksne, der afholdtes 2. juledag. Her var oplæsning af en julehistorie ved lærer Pedersen, Veddum skole, samt dans om juletræ.  Det var alle gode arrangementer, der gav penge i kassen hos de arrangerende foreninger.

Som en af vinterens mange aktiviteter for at skaffe penge, blev der arrangeret dilettant, hvor lokale aktører i vinterens løb indøvede stykker af mere folkelig karakter, som Morten Kocks ”Det gamle guld” o.l. Et stort arbejde blev lagt af foreningernes bestyrelser i disse arrangementer, og fra medlemmerne i foreningerne var der god opbakning bag disse gøremål.

Af indtægterne til foreningsarbejdet skal da også nævnes, at kiosken i ”Klubhuset” i Vandkæret indbragte en mindre sum for leje til den af byens handlende, der bød mest. Det var gerne et beløb på omkring 50 kr. for en sæson. Ikke noget stort beløb, men der skal vi jo huske på, at det var i de år, hvor der stadig kunne købes en ispind for 10 øre, og en flødebolle for 5 øre. Når dette indtægtsgivende arrangement nævnes, er det også for at vise, hvorledes alle indtægter blev taget i betragtning, såvel de små som de lidt større.

En ny fodboldbane

De økonomiske forhold var nok vanskelige i disse år, men dog ikke værre, end boldklubbens bestyrelse, den 11. november 1936, drøftede at købe jord, hvor der kunne placeres en vedvarende fodboldbane. Der var ganske alvorlige tiltag, for selv om økonomien måske var blevet bedre, skulle der dog skaffes flere penge, og der måtte da også lånes i det lokale pengeinstitut, Veddum Sparekasse.

Ved et nyt bestyrelsesmøde den 21. januar 1937, blev det endeligt vedtaget at købe et stykke jord, beliggende umiddelbart syd for byen, tilhørende avlsbruger H. P. Hansen. Købet var dog betinget af, at der kunne opnås kommunegaranti fra Hadsund kommune, da de fleste af pengene jo måtte lånes.

Den købte jord var beliggende på et udmærket sted, men da der dog fortsat var ønsker om, at den nye fodboldbane skulle placeres helt ideelt, blev der efter forhandling foretaget mageskifte med gårdejer Jens Peter Kusk, der havde et stykke jord mellem det indkøbte og Veddum skole.

Herefter kunne anlæggelsen af banen begynde. Der skulle fjernes en masse jord i den vestlige ende af det købte jordstykke. Dette arbejde kom dog ret hurtigt i gang. Når man husker på, at arbejdet udførtes med håndkraft, med skovl og spade, og med hestevogn som transportmiddel, må det være klart for alle, at der måtte bruges nogen tid før den nye fodboldbane var klar til brug.

Gymnastikforening og boldklub lægges sammen til en idrætsforening

Tidligere tiltag og tanker om en sammenlægning af de to foreninger, Veddum Gymnastikforening og Veddum Boldklub, var fortsat aktuelle, selv om der var enkelte, der ikke syntes om tanken, men den 8. september 1937 afholdtes der ekstraordinær generalforsamling i begge foreninger. De foretagne drøftelser førte til, at der blev foretaget en afstemning blandt de fremmødte medlemmer i begge foreninger, og denne afstemning viste stor enighed for en sammenlægning. Én stemme var imod. Ret beset var det nok de samme personer, der stemte i begge foreninger, idet alle jo var medlemmer begge steder.

Efter sammenlægningen fik den nye forening navnet Veddum Idrætsforening, og den første bestyrelse blev på 7 medlemmer, nemlig Janus Uhrenholt, der blev formand. Yderligere valgtes fra boldklubben A. Villadsen, Elmer Nielsen, Egon Søgaard og Peter Jellesen. Fra gymnastikforeningen valgtes Edv. Wilhelmsen og Holger Kjeldsen.

Eftertiden har vist, at den beslutning, der dengang blev taget om sammenslutningen af de to foreninger, var en god og rigtig beslutning, idet den nye forening viste sig særdeles levedygtig med mange aktiviteter til glæde for vor by.

Stadion gøres færdig

Indretningen af den nye fodboldbane på det erhvervede jordstykke var færdiggjort, og der var blevet sået græs på den nu planerede jord. Dette blev udført med hånden af en tidligere landmand, der turde påtage sig dette arbejde, idet græsset kom fint og jævnt op overalt.

Nu forestod der et større arbejde med at pleje det nye græs, som var en særlig blanding, beregnet for sportsanlæg. De første gange græsset skulle klippes, blev alle aktiveret med den hjemlige plæneklipper, der møjsommeligt blev skubbet ved håndkraft. Nogle steder på banen var græsset dog blevet så stort og tæt, at en høle måtte tages i anvendelse, så her fik de mest erfarne i brugen af dette redskab lejlighed til at vise deres evner.

Arbejdet med det nye ”stadion”, som det ret hurtigt blev benævnt, var stort, og til tider var arbejdet træls og næsten uoverkommeligt, idet der jo også skulle luges og renses mellem læhegnets træer. Arbejdet blev fordelt mellem de aktive brugere af ”stadion”, og efterhånden gik arbejdet lettere fra hånden, vel også fordi der opstod et vist fællesskab i arbejdet, og at disse sammenkomster i forbindelse med arbejdet gav et sammenhold blandt de aktive, som nok var en betingelse for, at foreningslivet og sportsudøvelsen også havde gode vilkår.

Indvielsen af det nye ”stadion” fandt sted den 27. august 1939. Det bestående klubhus i Vandkæret var søgt afhændet ved salg, med de fremkomne tilbud på huset var så ringe, at de ikke kunne antages, og det besluttedes derfor at flytte huset til det nye ”stadion”.

Ved flytningen viste det sig dog, at huset var så medtaget, at det ikke kunne genopføres i samme form. I stedet blev materialerne brugt til en mindre kiosk og en lille toiletbygning i den østlige ende.

På indvielsesdagen spillede VIF den første kamp mod Brønderslev A-rækkehold. VIF vandt denne kamp 2-1, og det første mål på den nye fodboldbane blev scoret af Jens Als, der var en af holdets hurtigste spillere. Dette mål var meget vigtigt, ikke alene for den aktuelle fodboldkamp, men også for tilskuerne, der var mødt op i stort tal. Det var samtaleemne efter kampen, blandt såvel spillere som blandt, især ældre, tilskuere, at det første mål på den nye bane blev scoret af en af ”vore egen”.

Hovedkampen i arrangementet ved indvielsen af det nye ”stadion” blev spillet af Brønderslevs mesterrækkehold mod Aalborg Frejas mesterrækkehold. Denne kamp var vel nok trækplaster for de mange tilskuere, der var kommet til stede fra alle omegnens klubber. Der var også arrangeret indlagt en gymnastikopvisning af et gymnastikhold fra Viborg Fodsportsforening, der viste redskabsgymnastik.

Fortsæt til Veddumidræt i 1940’erne