Veddum.dk
Søg
Kontakt
☰
Til forsiden › Veje › Veddum Hovedgade › 42 - 44
I Gammelt Nyt nr. 16 1994 er trykt følgende beretning :
af lærer Ib Sørensen, født 1940 og opvokset i Buddum
Veddum er en lille by i den østlige del af Himmerland. Den hører ind under Hadsund kommune.
Skolen ligger nogenlunde midt i byen, det er en noget ældre bygning med kun 2 klasselokaler. Med skolen mener jeg den skole, hvor jeg underviste.
Skolesystemet var nemlig delt i 2 afdelinger: ”den lille skole”, hvor 1. og 2. skoleår befandt sig, og ”den store skole”, hvor 3. – 7. årgang gik. De 2 afdelinger havde så godt som intet med hinanden at bestille. På ”den lille skole” regerede en aldrende lærerinde, og på ”den store skole” var to unge lærere, førstelæreren og jeg.
Førstelærere var en mand på ca. 30 år. Han var gift og havde 2 små piger. Han var en ualmindelig flink og venlig kollega, der hjalp mig på mange måder.
På ”den store skole” var der 75 børn før konfirmationen og 63 efter. De var delt på 3 klasser: 3. -4. og 5. klasse. 3. klasse omfattede kun 3. årgang, mens 4. og 5. klasse repræsenterede hver 2 årgange: 4. klasse: 4. og 5. årgang og 5. klasse: 6. og 7. årgang.
Da der kun fandtes 2 klasselokaler, kunne ikke alle 3 klasser gå i skole hver dag, men måtte skiftes.
Jeg havde mest at bestille med IV klasse; jeg førte således protokol for denne klasse, samt havde de fleste timer her.
IV. klasse var den klasse med det største elevtal; alligevel var det den flinkeste, sødeste og mest ihærdige af klasserne. På nær en oversidder, der ikke gjorde sig fordelagtigt bemærket, var der kun godt at sige om denne klasse.
Jeg indrømmer gerne, at jeg var en smule beklemt ved situationen, da jeg for første gang som lære skulle stå foran en klasse børn, jeg aldrig havde set før.
Jeg begyndte mandag morgen d. 16. januar 1961 med begynderhold i engelsk. Jeg kan tydeligt huske, at lærer Allentoft gik med mig ind og præsenterede mig. Da døren lukkede bag ham, følte jeg mig som fluen i edderkoppens spind. Men denne følelse varede heldigvis kun et øjeblik, så fattede jeg mig og begyndte min gerning som lærer.
Grunden til min angst var den, at jeg alle vegne fra havde fået fortalt, at ”børnene i Wedum æ nun slim knejter, det æ dæfår de ingen lærer ka ha”. Af den grund tror jeg nok, at jeg var ret bestemt og ikke tålte megen murren i geleddet. Ganske vist havde Veddum skole haft et utal af vikarer, men grunden til at der ikke var en fast lærer, tror jeg nok, er den simple, at Veddum by er dødkedelig. I parentes bemærket har Veddum skole fået en fast lærer her efter sommerferien.
Jeg tror ikke, der er noget udpræget ønske blandt lærere at komme ud på en landsbyskole; derfor er det vel også, at alle vikarer stort set bliver sendt på de små skoler.
Nå, slut med beklagelserne! Jeg begyndte altså som vikar d. 16. januar 1961.
Min forgænger var en student, også her fra stedet, Schou Seerup. Inden jeg startede, havde vi talt om, hvordan han greb sagen an, for at jeg om muligt kunne køre videre i samme spor, så børnene ikke mærkede al for stor overgang i systemet. Det var mig til stor hjælp i begyndelsen. ▲
Det var med begynderhold. Metoden var den gamle: frem efter bogen stykke for stykke med indfletning af grammatik lidt efter lidt. Nogle af eleverne var småt kørende i dansk og andre var i afgangsklassen. For begge kategorier var det lidt af en pinsel at skulle lære engelsk, hvorfor da heller ikke undervisningen var alt for let at have med at gøre.
Tysk var ligeledes med begynderhold. Metoden var den samme som i engelsk, men på grund af elevernes ringe antal (5 piger og 1 dreng) var undervisningen langt lettere. Piger er nu også mere ihærdige end drenge, i al fald i skoletiden.
Dansk havde jeg både i 3. og 4. klasse. I mundtlig dansk i begge klasser gav jeg et stykke for til gennemlæsning hjemme, samt lave overskrifter til forskellige afsnit. På denne måde tvinges børnene til at læse med forståelse, hvilket må være til nytte for dem i de andre fag.
Grammatikken blev indflettet i forbindelse med det stof, vi læste, da der ikke fandtes en decideret grammatik på skolen.
I skriftlig dansk brugtes en bog med øvelsesstykker i skriftlig dansk, fra hvilken vi tog vore afskrifter, diktater og genfortællinger.
Vi øvede almindelig skråskrift. For at varme hånden op øvedes først i timen i-buer, n-buer og rundkreds; derefter blev bogstaverne taget i rækkefølge og indflettet i små sætninger.
Gennemgang og udenadslære af salmevers foretoges i begyndelsen af timen, derefter læstes små bibelhistoriske stykker, som børnene skulle fortælle, hvorefter vi drøftede, hvad der stod deri.
Begge fag blev taget nogenlunde på samme måde. Jeg gik frem efter bogen. Børnene blev overhørt, og nyt stof blev gennemgået. Den øvrige tid brugtes til nedskrivning af væsentlige ting.
Børnene fik for, at skulle læse hjemme et lille stykke i lærebogen, hvorefter vi næste gang snakkede om det, og jeg fyldte stof på.
Denne time om ugen var en afslapningstime for børnene, som så fik lov at sludre med hinanden, mens de tegnede på livet løs.
Cookies