Til forsiden › Veje › Veddum Hovedgade
Veddum afholdshotel byggede Kr. Knudsen overfor stationen, så de rejsende havde mulighed for en bid brød og en overnatning. Det blev bygget i år 1900, da jernbanen kom til Veddum.
Afholdshotellet var indrettet med restaurationslokale og rejsestald, så de der kom langvejs fra kunne få opstaldet deres heste mens de var på togrejse.
Hotellet lukkede i 1928, rejsestalden blev nedbrudt og navnet ændret til ”Østervang”. Da der hører nogle tønder land til ejendommen havde man i 1928 fire køer og en hest.
Parret blev værter i salen fra 1913 - 1930.
I 1921 var det Hotelejer Anders Pedersen (født 1874) og Anne Pedersen (1881) med datteren Olga Pedersen (1903).
I 1925 var hotellet overtaget af afholdsvært Kristian Larsen (1891) og Jensine Kristine Larsen (1894) med datteren Rosa Erna Nielsen (1921)
I 1927 blev afholdtvært Christen Stevn (1894) gift med Helga Kirstine Stevn f. Nielsen Emborg (1900) /1927/. De fik sønnen Karl Emborg Stevn (1928)
Christen Stevn stoppede som afholdsvært mellem 1928 og 1930, hvorefter han kun drev landbrug.
Ejendommen har siden tilhørt: