Til forsidenVeddum.dk Find ord eller søg i index, nyt eller oversigtSøg Kontakt til veddum.dkKontakt

Til forsidenMidtbyenVeddum Hovedgade70

 

Livet på Veddum Station

Starten

Veddum Station blev opført i 1900 samtidig med anlæg af Aalborg - Hadsundbanen.

Stationen var fra starten kun udlagt som trinbræt, og havde derfor kun en ekspeditrice som leder.

Efter underskriftindsamling og stort pres for borgerne og først efter at gdr. Kr. Knudsen, tilbød jorden gratis, indvilgede banestyrelsen i at bygge en station i 1905 med vigespor og veje til kreatur- og grisefoldene og til foderstofforretningen.

Der blev samtidig indrettet brevsamlingssted og ansat en stationsmester.

To stationsmestre på 55 år

I 1911 boede baneformand (senere stationsmester) Laurits Nielsen (1873) og ekspeditrice for banen og postvæsenet Kristine Nielsen (1872) med deres tre børn Ester Nielsen (1898), Henry Charles Nielsen (1901) og Asta Nielsen (1906) samt tyende Stine Olsen (1893) på stationen. Her boede de til et sted mellem 1925 og 1930.

Herefter overtog Jens Jensen Fisker frem til 1960. Familien bestod i 1930 af stationsmester Jens Jensen Fisker (1889) og Alma Fisker (1895) med børnene Else Jensen Fisker (1920) og Ricardt Jensen Fisker (1925) samt husassistent Ketty Mørch (1912).

Livet på Veddum Station 1962

I Gammelt NYT, Historier fra Sydøsthimmerland nr. 19 1995 skrev Benny Velling om livet på Veddum Station 1962. Her følger et uddrag, læs hele historien på lokalhistorisk arkiv:

En kvinde var billigere

I 1960 gik Fisker af som stationsforstander på Veddum Station. Pladsen skulle så besættes med kvindelig betjening (ekspeditrice). Det var jo meget billigere, og tiden for banens nedlæggelse var nær. Arbejde og ansvar var det samme, fragtmængden og personbefordringen var gået meget ned.

Benny Velling fik pladsen som ekspeditrice på Veddum Station.

Der var 2-3 måneders læretid. Alle privatbanerne skulle jeg kunne udenad, men det sværeste var dog togtjenesten, trafiklæren til selve toget, signaler, fløjt, sporskifter samt morsealfabetet.

Vi gik i blå nylonkitler og i uniformsfrakke ude og med kasket med ”fungerbånd” på. Det var et løst rød-sortstibet bånd, som man satte over hatten, så togpersonalet kunne se, hvem der havde kommandoen. Vi kunne jo godt være to i uniform ude på perronen på en gang.

Stationen sættes i stand

Jeg overtog Veddum station den 1. april 1960, men forud var der en større omforandring i bygningen. Poststuen blev flyttet, ventesalen gjort i stand med ny kakkelovn samt nyt flisegulv, en ny lem ind til kontoret, hvori der var et hul til at tale i -meget moderne her i Veddum. Desuden kom der nye kakkelovne i stuen og i kontoret, så der var tre at fyre op i og passe hele døgnet.

Mester for mand og svigerfar

Posten sorterede under banen, så jeg blev Pers og min svigerfar Christian Vellings overordnede, da de jo begge var ansat ved postvæsenet.

Der var også en post, der hed Sigurd Svendsen, som havde en lille posttur. Når der var ekstra travlt ved juletid, havde vi Alfred Baymler inde til at sorterede julebreve, ellers gik han som afløser ved postbudene.

En dag på stationen

Vi mødte alle mand klokken 6.30, når det første tog fra Aalborg ankom med post.

Jeg skulle tage mig af togafgangen, bagefter ind og skrive alt af værdi i posternes bøger. Når de var gået, havde jeg fri til kl. 9.

Toget klokken 7.30, som skolebørnene kørte til Hadsund med, var ubetjent, men sikken en larm, især en vinterdag, når de tumlede rundt i venteværelset.

Klokken 9 åbnede kontoret, og der var også tog ved den tid. Det blev mest brugt, når folk skulle en tur til Aalborg eller Hadsund.

Lugen, der blev sat i ind til kontoret, var veddumerne ikke meget for at bruge. De stod og rykkede i døren og ville ind, men med tiden fandt de da ud af det.

Der var ikke meget gods at sende, men nogle ting husker jeg. Når der havde været klapjagt hos Svanholm på Porsgården, kom han med udbyttet af dyr, ænder og fasaner, der skulle sendes. Det var en fast tradition, at jeg fik en vildand den dag. Jeg brød mig ikke om at komme op i pakhuset den dag. Jeg vidste, de smukke dyr lå deroppe og ventede på at skulle med ”slæberen” klokken 16.

Om sommeren rejste Kathrine Andersen med det første tog til Aalborg med blomster fra sin egen have. Så stod hun på Torvet og solgte dem. Der var masser af spande og baljer, når hun kom og skulle have dem vejet. Togførerne var lidt sure over alle de spande med vand.

Hver dag kom der også tyresæd med toget klokken 9 til inseminør Leif Larsen. Nogle gange stod smeden dernede og ventede på en reservedel, der skulle komme med toget, og hvis den så ikke var med, så var der panik, især i høstens tid.

Med ”slæberen” kom der tomme vogne, som vi havde bestilt til ”Foderstoffen” til korn, der så skulle retur, når de var læsset, så var der en værre rangeren frem og tilbage. Store læs med gødning kom der også. Da var der liv i den ende af byen. Det sidste tog, jeg skulle modtage, var 18.30, så det var en lang dag, selv om jeg havde fri fra klokken 12.30 til 14.00.

Farlige gennemkørende tog

Når stationen var ubemandet skulle folk selv stille signalet på stop, når de skulle med; men i begyndelsen var der nogle, der glemte det. Så sad de jo roligt og ventede på toget, mens det kørte forbi. Det var jo ærgerligt, når man troede, man skulle i byen.

Det med at toget kørte lige igennem, gav os nogle forskrækkelser. Jeg husker en gang Peter Jensen (Centralen) kom kørende lige ud foran toget. Han nåede lige over! Toget tudede, og Peter Jensen holdt neden for banen. Toget stoppede også, og togføreren snakkede med Peter. Han kom så hen på stationen – noget rystet. Da jeg spurgte, om han ikke så blinklysene, sagde han ”Jo – men jeg troede da, at toget holdt, og så kunne jeg jo godt nå over”, men toget havde fået grønt lys til gennemkørsel. Heldigvis skete der ikke noget, men Peter snakkede meget om det efter den tid.

Blinklysene kunne også sommetider tænde af sig selv – især når der kom fugt ned, så var der også et døje med at få folk over.

Den skønne juletid

Juletiden var skøn, sådan et sted – med pakker og julebreve, men først i måneden var der altid meget med penge at lave. Posterne kom hjem med deres bøger og skulle afregne. Til aften skulle det hele så gøres op og sendes. Det blev lukket med rødt laksegl. Senere dog med metalplumper.

Dengang sendte mange private pakker til jul. Indholdet var jo nok julegaver, men anden til jul blev også sendt, - ja, selv kartofler og æbler blev der sendt, især til familierne i København. Julekort var der masser af, så var Alfred Baymler der til hjælp. Han havde et bord til at sortere op på. Kortene skulle ligge i orden efter byerne, så de var lette at sortere, når de skulle videre. De julekort, der kom til Veddum kom ca. den 22. – 23. – 24. december i store mængder.

Lille juleaften sorterede posterne hele aftenen og ventede til det sidste tog fra Aalborg var kommet, så de kunne have dem i orden til næste morgen. Den aften pyntede vores datter Mona og jeg så juletræ, og posterne skulle selvfølgelig ind og se det, og have kaffe. På Monas opfordring dansede vi om juletræet, alle mand i arbejdstøjet og Sigurd Svendsen med sine galocher og astrakan-hat på. Bedstemor og Anne Svendsen kikkede også ind sådan en lillejuleaften.

Man cyklede og gik også på banen dengang

Nu er der cykelsti på banen, men dengang der var skinner, cyklede folk der også og mange gik der i mellem togtiderne – men der kunne jo komme et ekstratog, så jeg kunne ikke lide, at folk gik der.

Veddumkirsebær

Når kirsebærrene var modne, solgte vi dem til de ansatte ved banen – især de ældre var vant til at købe kirsebær i Veddum – se sagde, at der fandtes ikke bedre bær i landet og deres koner ville have Veddumkirsebær.

Jeg var kørt så træt af arbejdet, at jeg valgte at stoppe i 1967. Efter mig kom Jette, som jeg hjalp en del, så jeg mistede ikke helt forbindelsen til arbejdet, og blev måske derfor tilbudt stillingen som brevsamler 1. april 1969, og kunne derfor fejre 25 års jubilæum 1. april 1994.

Jubilæumsskriftet ”100-året for Aalborg-Hadsund Jernbane”

Læs også Ane Loells interessante artikel i jubilæumsskriftet ”100-året for Aalborg-Hadsund Jernbane. Indviet 1. december 1900” Gammelt Nyt temahæfte udgivet af lokalhistoriske foreninger i Hadsund kommune (lån den på biblioteket).

1 / 7
Veddum Station i 1962
2 / 7
1961 Lokalhistorisk B1829
3 / 7
1958 Lokalhistorisk B465
4 / 7
Hadsundbanen 1958 Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek. http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1781683
5 / 7
Hadsundbanen
1955 Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1891602
6 / 7
1921 Lokalhistorisk B6593
7 / 7
1910 Lokalhistorisk arkiv

Veddum Station i 1962
1961 Lokalhistorisk B1829
1958 Lokalhistorisk B465
Hadsundbanen 1958 Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek. http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1781683
Hadsundbanen
1955 Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1891602
1921 Lokalhistorisk B6593
Ca. 1910 Baneformand Laurits Nielsen med Asta (født 1906) på skødet, Ester (1898), Henry Charles (1901), Ekspeditrice Kristine Nielsen og bagved tyende Stine Olsen (foto Lokalhistorisk arkiv, navne fra folketælling 1911)

 

Kommenter 21.10.2021

Folketællinger

1906 1911 1925 1930 1940

Tingbog

matr. 94c
  • Hovedgaden 70 2007
    Hovedgaden 70