Til forsiden › Vejviser › Forsyning
Der er mulighed for transport med bus, delebus, flextur og på banestien mellem Hadsund og Aalborg.
Bus 458 kører til Hadsund 5 - 7 gange dagligt.
Desuden er det muligt at tage skolebussen 457 til Als og Ø. Hurup.
Se mere på NTs hjemmeside
Udrag fra https://www.nordjyllandstrafikselskab.dk/media/nordjylland_a0_k20.pdf
Havbakkedistriktets mobilitetsforening råder over to 9-personers busser til almindeligt kørekort i Als og Ø.Hurup.
Alle borgere med fast eller midlertidig bopæl (ejer sommerhus) eller som har erhverv eller leder frivilligt arbejde i Havbakkedistriktet, og som har kørekort til bil, kan mod en mindre betaling låne køretøjerne til privat anvendelse eller til kørsel for en forening, og udlånet kan ske på tværs af de enkelte landsbyer og køretøjernes placering.
Læs mere om mobilitetsforeningen.
Flextur er et fleksibelt alternativ, når bussen ikke kører. Det er kollektiv trafik fra adresse til adresse, eneste krav er, at startadressen ligger i Region Nordjylland og slutadressen ligger i Region Nordjylland eller Region Midtjylland.
Flextur kan benyttes alle ugens dage fra kl. 6.00-23.00. Vær opmærksom på, at der er begrænsninger ift. kørsel i julen og nytårsaften.
Prisen for rejser inden for Mariagerfjord kommune er pr. 20/1 2020:
5,50 kr./km dog minimum 35 kr. Tillæg for medrejsende: 2 kr. pr. km.
Ved rejser ud over kommunegrænsen stiger prisen til 14 kr. pr. km.
Se mere https://www.nordjyllandstrafikselskab.dk/Flextrafik/Flextur
Det er muligt at cykle næsten hele vejen ad den tidligere Randers-Hadsund-Aalborg-jernbane fra Skelund-Veddum sydpå til Havndal eller nordpå til Aalborg.
Se mere om Hadsundstien her.