veddum.dk/beskrivelse/historie

Historie

Du er nu kommet hjem! Hjem til Wed-Heim –skovhjemmet. Bynavnet dateres tilbage tilbage til folkevandringstiden i århundrederne før vor tidsregnings begyndelse -det er helt tilbage i den keltiske jernalder.

Perioden hvor Kimbrerne udvandrede her fra Himmerland ned gennem Europa for at ende med at blive bekæmpet af romerne: 120.000 kimbrer og kampfæller blev dræbt og 60.000 taget til fange. De gamle er blevet tilbage og danner grundstammen til den befolkning, der i dag lever i Himmerland –herunder Veddum. Men Veddum og området omkring landsbyen har været beboet i meget længere tid.

Her boede jægere i stenalderen

Vi skal helt tilbage til jægerstenalderen for 10.000 år siden, hvor de første mennesker har indtaget området og levet af jagt og fiskeri. Enhver kan i sin have finde flinteflækker, pilespidser, flintøkser og andre efterladenskaber fra perioden.

Nationalmuseet og Aalborg Historiske museum har lokaliseret hele 15 steder i området fra Hylt over Kæret og Veddum by til Vorn, og gennem fundene tidsfæstet livet i Veddum tilbage til –som sagt, den ældre stenalder. Se omtale af den enkelte fundsteder på kulturarvsstyrelsens oversigt over fund og fortidsminder.

Erik Guldbæk, Lokalhistorisk arkiv 2007

Stenøkser udstillet på lokalhistorisk arkiv stenkvaern udstillet på lokalhistorisk arkiv

En kop fra jernalderen

Store dele af Østhimmerland lå i stenalderen under havets overflade. På det tidspunkt lå Veddum-Skelundområdet som en ø, der stak op af havet. Efterhånden som landet hævede sig, blev den tidligere havbund til eng.

I jernalderen lå husene oftest oppe i bakkerne, mens den hævede havbund blev anvendt til græsning o.lign.

I 1988 blev en boplads fra romersk jernalder (år 1 - 400 e.v.t) gravet ud ved Porsmosegård. Det ældste hus var et nedgravet langhus, hvor gulvet var forsænket ca. 90 cm. under jordoverfladen.

Det yngste langhus var båret af to rækker indre stolper. Taget var der ingen spor af, men det har sandsynligvis bestået af strå eller græstørv. Døren lå midt for huset. Mod vest lå boligafdelingen og med øst stalden. Ydervæggene var af lerklinet risflet, stivet af med stolper.

Under ildstedet lå en lille keramikkop og under gulvet et lerkar. Begge dele kan have været offergaver, der skulle beskytte huset og dets beboere.

Jernalderhus. Klik for stort.

Fra Hadsund museums tidligere udstiling i Thor. Fundet er registreret af Kulturarvsstyrelsen: Fund og fortidsminder 120409-14

En stor forteklyngeby

Kort over veddum 1799Hvornår Veddum er opstået som landsby ved ingen, men mon ikke bynavn og tilblivelse hænger sammen. Første gang man støder på navnet Veddum (Widum) i skriftlige kilder er i år 1436, og i 1682 var der 14 gårde i byen. Man må gå ud fra, at landbyen nu har fået sin firkantede form og indretning, der kaldes en forteklyngeby. I 1664 betegnes Veddum Hylt som Hyldt Schou ifølge Trap Danmark 1961.

Omkring 100 år senere, hvor udskiftningen påbegyndes, er Veddum blevet en af de største forteklyngebyer med 34 selvejergårde, 32 fæstegårde, 16 boelssteder og en del jordløse huse.

I forlængelse af udskiftningen kommer udflytningen, som i løbet af de næste 150 år fører til, at der i 1950 kun er 11 – 12 landbrug tilbage indenfor bygrænsen. Udflytningen fuldendes i løbet af de seneste år, hvor Hadsund kommune opkøbte de sidste, og efterhånden for byens miljø, meget belastende landbrug med hensyn til lugtgener og ammoniakudslip.

Erik Guldbæk, Lokalhistorisk arkiv 2007

Storkekoloni med 135 ynglende par

Kører man mod øst, kommer man igennem et stort fladt markområde. som engang var eng- og mosearealer. Hvert forår drev man kreaturerne gennem bommen ved Vandkæret ud til græsning på disse arealer.

Her fandtes i 1880 verdens største koloni af storke. 135 par fordelt på 49 gårde ynglede i landsbyen. På en af gårdene havde hele 9 par deres rede.
Danmark husede dengang op imod 10.000 par storke.
- I løbet af bare et halvt århundrede forsvandt kolonien i Veddum. Afvandinger, dræninger og opdyrkninger ødelagde fuglenes spisekamre.

Læs mere om storkekolonien i Veddum her.

Bredboller på suppen

BredbollerBredboller eller Veddumboller er egnsbestemte suppeboller, der med sikkerhed har været brugt i Veddum siden 1875, måske tidligere. De er runde, lidt større end en 5-krone, og flade, de supplerer kød- og melboller i suppen. I tidligere tiders Veddumboller var hvedemelet erstattet af rugmel og bollerne betydeligt større for at drøje på maden (der kunne kun være 3 i en tallerken suppe). Bollerne kaldes også brede boller eller brejboller.

Bredboller:

  • ½ liter fløde (ikke for frisk) og 10 æg røres sammen. 400 g mel sigtes i.
  • 1 tsk salt tilsættes
  • Røres grundigt til en tyk pandekagedej.
  • En gryde letsaltet vand varmes til lige under kogepunktet. Hav koldt vand parat til at hælde i, hvis vandet er ved at koge.
  • Dejes sættes på med en teske –pas på de bliver pænt runde og ikke får hale.
  • Når overfladen er fuld af boller, vendes de med en teske.
  • Bollerne tages op og kommes i koldt vand.
  • De afkølede boller lægges på et fad og er klar til at komme på suppen.

Veddum i 1960-erne

Her er Veddum ca. 1960. Taget af en af datidens luftfotografer, som drog land og rige rundt, tog billeder fra luften og derefter tilbød dem til en rimelig pris.

Veddum var en driftig by, med et rigt handelsliv dengang. To købmænd, to slagtere, to smede, to bagere, hvoraf min far var den ene, mejeri, snedkeri, brugsforening, vognmand, vejmænd, bladkiosk, barber, alt-mulig-kiosk (Kræmmer's), konfekture og alle mulige håndværkere. Men landbruget var og er den vigtigste profession.

Byen var, selvom størrelsen var lille (Under 500 indbyggere), nærmest selvforsynende. Egen skole(r)var der også. Jeg nåede ikke at frekventere den "store", som året inden jeg skulle derned, blev flyttet til Skelund. Når jeg skriver derned, var det fordi 1. klasse lå for sig selv i et hus oppe ved mejeriet. Der var også en tilhørende lille "skolefrøken" lejlighed. Det daværende lærerpar hed Hjarnå.

Og selvfølgelig var Veddum også med eget forsamlingshus, om man så må sige, for det var retteligt et afholdshotel. I daglig tale bare "Salen". Min barndoms storby var Hadsund, for her var der også tøjbutikker, skotøjshandlere, tandlæger (The Good and the Bad, hhv. Nielsen og Vad...Jeg havde desværre the Bad og mange plomber i dag...)og ikke mindst var der en legetøjsbutik. Der var også biograf, som der også var det i Bælum og Als, men Hadsunds var den mest stabile. Filmen kunne køre uden afbrydelser!!

Billedet af Veddum er en kopi af en kopi, og derfor lidt uskarpt. Men det ses tydeligt, at der er store gårde inde i byen. Så når man spillede fodbold, var det tit i en landlig duft. Og først da det nye klubhus kom til i starten af 70'erne, kunne man få vasket sig efter kampen. Indtil klubhuset blev etableret, foregik omklædningen i Husflidsskolen "Thor". Ingen faciliteter, udover en høvlebænk at lægge sit tøj på. Men jeg har nu tilbragt mange dejlige timer på fodboldbanen.

En lille sjov ting, som jeg lige vil nævne, er, at jeg er født i bageriet ved skolen, og som hedder "STOKHOLM". (Også i dag). Min hustrus fødenavn er Stokholm! Hmmmm...Når man først kommer i gang, er der mange ting som presser sig på, men det må blive en anden gang..... Jeg har kun godt at sige om Veddum og dens indbyggere. Og en særlig tak til Palle Kragh, som utallige gange lagde gård og område til de vilde drenges lege.

Fra Ole Kolbæks hjemmeside http://kolbæk.dk

Nedrivning af huse i 2006-

Nu er kan man få en rigtig fin byggegrund i Veddum, der er nok at vælge imellem.

Mange af de forfalne huse i Veddum midtby er væltet eller ved at blive det. De fleste med hjælp fra indsatspuljen til nedrivning eller renovering af faldefærdige bygninger i landdistrikter. Puljen er en stor hjælp for alle landsbyer og de berørte kommuner med faldefærdige boliger og bygninger.

Læs mere om nedrivning i Veddum Avis

Billeder fra forskellige år


 

10.05.2017