Til forsidenVeddum.dk Find ord eller søg i index, nyt eller oversigtSøg Kontakt til veddum.dkKontakt

Til forsidenFamilier

 

Læge Christian Brøndlund Pontoppidan

Christian Pontoppidan var praktiserende læge i Veddum. Han kom fra Hadsund, hvor han og Bolette fik det sidste barn Børge i 1890. I 1896 blev Ebba født i Veddum.

Annonce: Læge
Læge Pontoppidan er ankommet og har taget fast ophold i Veddum. /Aalborg Amtstidende 13-09-1895/

I 1897 begik Christian selvmord med morfin. Året efter døde hans enke af opiumsforgiftning. De efterlod syv børn.

En læge begået selvmord 1897
I fredags eftermiddags løb rygtet som et lyn over hele byen, at læge Pontoppidan i Veddum havde taget morfin. Lægen fra Hadsund blev hentet, op oplivningsforsøgene var og blev unden resultat, hen på natten udåndede han.
Den afdøde var en meget afholdt og elskværdig mand samt tillige en meget dygtig læge, hvilket hans store praksis vidner om.
Årsagen -ja, det var nok spiritus. /Nordjyllands arbejderblad 12-10-1897/

En ulykkelig kvinde 1898
I Højskolehjemmet i Helgolandsgade, har der siden maj boet en ældre, bekendt københavnsk dame, fru Pontoppidan, enke efter afdøde doktor Pontoppidan.
Den gamle dame var .. forfalden til drik, familien havde slået hånden af hende, og i Højskolehjemmet betalte nogle af hendes afdøde mands vender for hende...
Hun blev sagt op, da en af velgørerne ikke længere så sig i stand til at betale. Derefter tog hun opium. Trods forsøg på udpumpning, døde hun den følgende morgen. (forkortet) /Folkets Avis - København 25-06-1898/

Sønnen Aage fra 1877 er sygepasser på garnisionshospitalet i Helsingør i 1901. Harriet på 16 bliver plejebarn i Hadsund.

Einar kommer i huset hos gartneren på Visborggård. Gerda kommer i pleje hos købmand og færgeriejer L. B. Sørensen i Hadsund, hun dør som ugift lærerinde i Hadsund 21 år gammel.

Erik bliver plejesøn på en Rosendal i Hadsund, han bliver gift i 1913 og får landbrug i Østergårde. Børge kommer i pleje hos sognepræst Jens Vilhelm Pontoppidan i Himmelev sogn, Roskilde amt. Han bliver gift på Københavns rådhus 1916.

Den yngste datter Ebba bliver adopteret af enkefrue Laura Abeline Vilhelmine Rimestad, og fik hendes efternavn.

 

Kommenter 26.05.2026

Folketælling

1890