Den forbaskede høje bakke

I bogen ”Danske udkanter & landsbyer” af Ulrik Skafte 1999, fortæller Lone Andersen, dengang 12 år, om hverdagen (bogen kan lånes på biblioteket)

Om sommeren cykler Lone hver dag i skole. Der er over 4,5 km til skolen, derfor er hun nødt til at cykle hjemmefra klokken 7.30, hvis hun skal være i skolen til kl. 8. Om vinteren cykler Lone kun, når det er godt vejr –ellers tager hun skolebussen.

I dag cykler Lone hjem sammen med sin gode veninde Marianne. De går i samme klasse og leger sammen næsten hver dag. Der er svært at cykle på cykelstien, der er mellem Veddum og Skelund. Knallertbøllerne fra Veddum har lavet dybe spor i sneen, og pigerne glider i sporene.

”Kan du huske den dag, hvor en af bøllerne havde spændt en snor over vejen, så en af de andre kørte ind i den. Idioter. Godt, at han ikke mistede hovedet,” fniser Lone.

Lone synes ikke, det gør noget, at hun skal cykle så langt. Når det regner, tager hun bare regntøj på. Hun er vant til at leve med det skiftende vejr og klæder sig på efter det. Alligevel kan det godt være en kold tur at skulle cykle over den halvanden kilometer lange, flade strækning på cykelstien mellem Veddum og Skelund. Der er ikke et eneste træ til at give læ. Når det blæser, pisker vinden henover markerne ind over cykelstien og gør sit til at gøre Lones cykeltur så besværlig som mulig.

Cykelstien ender ved den lukkede tankstation i Veddum. Der er kun en butik tilbage i byen, og det er brugsen, der ligger halvvejs på cykelturen.

”Det bliver dejligt at drøne ned ad den store bakke,” siger Marianne. Den store bakke ligger lige før gården, hvor Lone bor. Med den kolde vintervind susende om ørerne, pisker pigerne ned ad bakken. Om morgenen, når Lone skal af sted, starter hun med at tage bakken op. Hun har tre gear på cyklen, men bakken er høj. Der er kun én fordel ved den forbaskede bakke. Det er, at hun får varmen med det samme. Fra bakken er der også en dejlig udsigt ud over landet, hvor Lone bor.

▲

Lones eftermiddag

Lone skal ikke i fritidsklub eller fritidshjem, når hun kommer hjem. Hendes mor går hjemme, så hun behøver ikke at blive ”passet” i en institution.

”Skal vi ikke gå en tur ned til mosen. Der er så flot dernede” siger Lone. Den er hendes veninde Marianne med på Lone kan godt lide at gå ned til mosen. Der er mange dyr. En hejre bor dernede. Pigerne plejer at sidde lidt i en båd, der ligger ved mosen. Ingen forstyrrer dem. Kun få mennesker kan finde ned til mosen, så de kan være her i timevis uden at blive forstyrret af andre.

I dag er det for koldt. Mosen er frosset til. Der er ingen dyr at se, derfor går de hjem igen.

Kommenter 03.10.2021 ▲