Skolegang i Veddum

Min far Karl Sørensen Bonde er en Bonde og født 29.05.1920 på Mølbakgaard, Veddum – d. 04.07.2003 i Ringkøbing.

Forældre: Jens Sørensen Bonde f. 03.06.1881 – d. 07.11.1957 og Birthe Johanne Andersen f. 17.07.1895 – d. 08.04.1966.

Nedenstående med gult er jeg ikke sikker på rigtigheden af. Kan I hjælpe?

Har I kontakt til nogen, der ved, hvordan skolegangen var i Veddum skole fra omkring 1925 og frem til krigsudbruddet i 1940?

Jeg har adskillige gange været i Veddum – de seneste år i forbindelse med skrivning af en slægtskrønike. Det er vigtigt for mig, at mine børnebørn ved, hvorfra de stammer.

Min fætter Jens Ole Thorsen Bonde bor som den eneste ”Bonde” stadig i Veddum, men ellers er familiehistorien et eksempel blandt mange om vandringen fra land til by.

Nedenstående er et lille puk om noget af indholdet i Slægtskrøniken og min subjektive beskrivelse:

------------------

Min far blev en mønsterbryder. Som den eneste dreng i Bonde-familien på Mølbakgård i Veddum blev han IKKE landmand til stor fortrydelse for hans far. I generationer forud derfor, var landbruget det erhverv, der havde givet brødet på bordet.

Men det var blevet andre tider, og det tror jeg min farmor indså tidligt og trak i trådene. Min farmor var dén i ægteskabet, der var den klogeste og i virkeligheden havde bukserne på. Der var også et liv udenfor landbruget. Alene de mange forarbejdningsindustrier knyttet til landbruget og andelsbevægelsen beskæftigede efterhånden rigtig mange, og var også kunder i de små og store industrivirksomheder.

Efter sigende havde min far gode boglige evner, men lad os starte med begyndelsen. Min fars skolegang startede i 1927 i Veddum skole og der gik han de næste 7 år. De næste 3 år kom til at foregå på Bælum Realskole modsat hans andre søskende, der sluttede deres skolegang efter 7 år. Hvordan far kom de 10 km fra Veddum til Bælum ved jeg ikke; hvis jeg kender min farfar ret, gik far frem og tilbage.

Far tilhører den generation af børn og unge, der indtil det 10. år ikke gik i skole om sommeren, men kun hver anden dag om vinteren – underligt at tænke på, at det er mindre end 100 år siden! Jeg aldrig har tænkt på, hvor få år den skole, jeg selv kender, har på bagen.

Intet under, at mange i den ældre generation har og har haft svært ved at følge med i den eksplosive udvikling i teknologiske nyskabelser hvad enten det drejer sig om samfærdselsmidler eller telekommunikation.

Christian den VI. vidste godt, at skoleområdet var forsømt. I 1739 kom derfor 2 forordninger, der indførte den almindelige undervisningspligt overalt i Danmark. Der blev i konsekvens heraf 2 typer af skoler: Købstadsskolen og landsbyskolen. Landsbyskolen blev frem til omkring år 1800 ingen succes, men i mange mindre købstæder erstattede købstadsskolen de tidligere latinskoler.

De 2 godsejerbrødre Reventlow blev rådgivere for Christian den VIII. (1786-1848). Johan Ludvig Reventlow, Brahetrolleborg påbegyndte i 1783 et storstilet skolebyggeri på hans eget gods og resultatet blev en smuk skolebygning og en helt ny pædagogik, hvor udenadslæren blev erstattet af elevernes egen tankevirksomhed. Fag som agerdyrkning og geografi blev det hotte nye. Men eleverne skulle tillige lære at skrive, læse og regne og fortrolige med de 4 regningsarter.

De nye tanker førte til nedsættelse af en skolekommission i 1789 med bl.a. Reventlow som medlem. Skolekommissionen sad i 25 år frem til 1814!

Godsejerne forsømte i vid udstrækning at gøre deres pligt til at oprette og vedligeholde gode landsbyskoler, og lærerkræfterne var overalt på landet i en elendig forfatning.

I 1814 udkom kommissionen med en betænkning til ny skolelov, der skulle vise sig at blive fundamentet for tæt ved 150 års skolevæsen i Danmark.

Den nye skolelov indførte, at både landsbyskoler og købstadsskoler skulle undervise i religion efter Luthers lille Katekismus og undervise i skrivning, regning, og læsning. Børnene skulle igennem 2 klasser modtage undervisning fra de var 7 år til de blev konfirmerede. Lilleklassen eller underste klasse talte børn fra 7-10 år; store klassen eller den øverste klasse talte børn fra 11-14 år.

I købstadsskolerne blev det ofte rene drenge- og rene pigeklasser modsat landsbyskolerne hvor børnene var blandet og klasserne ofte mindre. De ældste gik i skole hver formiddag – de yngste om eftermiddagen.

På landet, hvor klasserne var mindre og blandede, blev der efterhånden tradition for kun at gå i skole hver anden dag. Det skyldtes, at skoledagen var hele dagen på grund af de ofte lange afstande fra hjem til skole, men måske også fordi mange større børn var en nødvendig daglig hjælp i mange landbrug.

På landet var børn om sommeren en helt nødvendig arbejdskraft – i hvert tilfælde fra 11 år og op. De gode intentioner om ens skoler i by og på landet blev efter en del tovtrækkeri ændret med skoleloven af 1855, hvor de kommunale skolebestyrelser på landet fik ret til fritage øverste klasse – altså børn fra 11 år og op - for skolegang fra maj til september – et knæfald for den praksis, der allerede var gældende i de fleste skoler på landet. Fra 1. november til 1. maj var der skoleundervisning – ellers ikke. Lokalt kunne der være et andet tidsinterval, men det står fast, at der mange steder på landet ikke var undervisning om sommeren. I 1934 sluttede skoleåret i Veddum Skole 1. april og begyndte nok 1. oktober – dog afbrudt af 7 dages kartoffelferie medio oktober.

I mange købstæder var grupper af forældre utilfredse med, at børn af velhavende forældre skulle undervises sammen med fattigere. Det førte omkring 1870 til oprettelse af realskoler med daglig skolegang og som indtil 1958 afsluttedes med præliminæreksamen – derefter hed den realeksamen.

I 1903 var der i byerne også indført mellemskolen, der var 4-årig og omfattede 6.-9. klassetrin som eksamensgivende broforbindelse mellem folkeskolen og latinskolen, det senere gymnasie.

På landet var der indtil omkring 1960 ingen mulighed for at gå i nogen som helst eksamensskole, og i mange år gik man kun i skole hver anden dag i 7 år.

I ældre tid og nogle steder helt frem til omkring 1960 var der stor forskel på skolegangen for landsbybørn og købstadsbørn.

Jeg har i forbindelse med min fars død fundet hans poesibog, hvor skolekammerater fra Veddum skole har skrevet et minde. Skriverierne i poesibogen er dateret i starten af 1934 og ingen er dateret senere end marts 1934.

Også fars karakterbog fra Bælum Realskole eksisterer stadig. Det første blad i karakterbogen omfatter august og september 1934 så starten har nok været 1.8.1934 og den sidste side omfatter januar og februar 1937 – præliminæreksamen har været med udgangen af februar 1937. Så imponerende er fars standpunkt faktisk ikke, selvom der er belæg for hans gode boglige evner.

Jeg havde dog gerne haft karakterbogen som referencepunkt (som det hedder på nudansk) for min egen skolegang. Dér forsømte min far aldrig at skubbe på.

Med venlig Hilsen

Jens Hein Bonde