Til forsiden › Opland › Kærvej
Birkeholm er bygget i 1903 som statshusmandsbrug.
Ejendommen har bl.a. tilhørt:
Maren var enke efter gårdmand Jørgen Nielsen i Skelund, de havde tidligere haft gården på Bakkegaardsvej 13.
Maren købte ejendommen i 1890, husmandsstedet blev opført i 1903, hvorefter hun solgte det i 1905 i følge herredsfogedens protokol og BBR.
Her boede Hans og Inger Andrea Petrea Gade med deres datter Christine og søn Søren. De flyttede siden til Ø. Hurup og overlod ejendommen til Hans Christians bror.
I 1907 blev Jens Peter fra Møgelholtvej 18 gift med Birgitte Buus fra Korup. Han blev kun 32 år og døde i 1911.
Taksigelse 1908
Min hjerteligste tak til de ædle givere i Veddum og omegn for den store pengesum, der blev indsamlet og skænket mig i anledning af min langvarige sygdom. En særlig tak til den mænd, der satte sig i spidsen for indsamlingen. Veddum Kær, den 17. september 1908. Jens Peter Gade. /Aalborg amtstidende 18-09-1908/
I 1916 var Birgitte hos Jens Peters far, Søren Gade. Birgitte og Jens Peter havde sønnerne Jørgen, Søren og Karl. Søren døde 5 år gammel. Birgitte blev 38 år og døde af kræft.
Kristen Garde Laursen og Anna Jensine Kristensen blev gift i 1918 og købte Birkeholm, hvor de fik 4 børn.
I 1925 boede Kristens forældre Christine og Jens Peter Laursen her på aftægt.