Til forsidenVeddum.dk Avis Find ord eller søg i index, nyt eller oversigtSøg Kontakt til veddum.dkKontakt

Til forsidenByenLedvogtervej

 

Foderstoffen Ledvogtervej 1

Læs om Veddum foderstofforening (den gamle) under Brugsens historie.

1908 Foderstofforening.
Da nu udvidelsen af holdepladsen ved stationen er en kendsgerning, ville det jo være naturligt, at folk kan hente deres foderstoffer her på stationen. Der har i den anledning cirkuleret lister til påtegning, og det foreløbig resultat er allerede ca. 80 medlemmer. Udvalget, der hidtil har arbejdet for sagen, vil nu søge at erhverve en byggeplads ved stationen, hvorpå der så vil blive opført lokaler til foreningen. /Aalborg Amtstidende 02-06-1908/

1908 Foderstofforening.
Den nye foderstofforening i Veddum har nu begyndt sin virksomhed. Der er i sommer opført en bygning umiddelbart op til Veddum Station. Bygningen har kostet ca. 5000 kr. og der skal nu indlægges en petroleumsmotor til at trække kageknuseren. Foreningen tæller ca.100 medlemmer, og gårdeejer Lars P. Laursen er formand. Til uddeler er antaget Jens Koch, Astrup. /Aalborg Amtstidende 13-10-1908/

1913 Lokal-foderstofforeningen
ved Veddum St. afholdt i aftes generalforsamling på afholdshotellet. Foreningen periode er udløbet til 1. juni. De vedtoges at fortsætte virksomheden samt at købe ejendommen, hvor foreningen hidtil har haft lokale, af gårdejer Chr. Knudsen for 7,000 kr. Overtagelse sker 1. juni. /Nordjyllands Social-Demokrat 21-04-1913/

1913 Den ny foderstofforening
ved Veddum Station har valgt følgende bestyrelse: P.Christensen, Jens Koch, Marinus Jellesen, Jens Jellesen og Jens Clausen, Hurup. Bestyrelsen vil i nær fremtid antage en uddeler, og til 1. juni begynder uddelingen i den ny forening. /Nordjyllands Social-Demokrat 19-05-1913/

1916 Generalforsamling
Veddum ny foderstofforening afholdt i går generalforsamling. Regnskabet, der balancerede med 75,540 kr. 05 øre. (3,8 mio. 2025 kr.) oplæstes og godkendtes. Der udbetaltes 1 kr. pr 100 kg modtagne foderstoffer.
Af bestyrelsen afgik efter tur Søren Mikkelsen, Anton Høj og skovfoged Sørensen. Den to første genvalgtes, og i stedet for Sørensen valgtes Magnus Pedersen, Graverhusene. /Aalborg Amtstidende 24-08-1916/

1917 Generalforsamling
Veddum ny Foderstofforening afholdt i søndags generalforsamlin på afholdshotellet. Formanden boelsmand Jens Jellesen aflagde beretning og oplæste regnskabet.
Derefter bestemtes bestyrelsens løn: formanden 100 kr, kassereren 50 kr.
Som bestyrelsesmedlemmer valgtes Karl Christensen, Veddum Vestergård, Chr. Mikkelsen, Tornskær, V. Pedersen, Hyltegården, og Jens Chr. Nielsen, Hurup. /Nordjyllands Social-Demokrat 28-08-1917/

1926 Uddeler
Veddum foderstofforening har antaget arbejdsmand A. Thorsen som uddeler i stedet for købmand Pedersen, der hidtil har været uddeler. /Nordjyllands Social-Demokrat 11-05-1926/

I 1969 blev huset solgt til privat bolig.

1 / 2
2008 Foto: Erik Velling
2 / 2
1910 Lokalhistorisk B2717

2008 Foto: Erik Velling
1910 Lokalhistorisk B2717

1930 Thorsen

I 1930 boede foderstofuddeler Anders Thorsen her med Bolette Nielsine Pauline Thorsen f. Christensen (Bonde) og datteren Anna Kristine Thorsen.

Da den nye foderstof blev bygget i 1936 flyttede familien til Kærvej 1.

 

Kommenter 03.09.2026

Folketælling

1930

Tingbog

matr. 34r

Ledvogtervej