Fra min stilebog af Bothilde Als

I GAMMELT NYT, Lokalhistorie fra Sydøsthimmerland nr. 1 1987 står:

Fra min stilebog af Bothilde Als

Bothilde Als født 1890 som datter af boelsmand Chresten Hansen Als og hustru Laura, Veddum.

Bothilde Als tog i sommeren 1909 ophold hos sin farbroder, der var forstander på Lyngby Landbrugsskole, og deltog derfra i undervisningen på Grundtvigs Højskole.

Efter sin hjemkomst til Veddum blev hun i 1910 gift med gårdejer Kresten Kusk. De boende en årrække på Kærgaard til de i 1923 overtog Mølsiggaard. I 1951 flyttede de til Veddum, hvor de overtog hendes barndomshjem på Veddum Hovedgade. Bothilde Kusk døde i 1979.

Nedenstående er hentet fra Bothildes højskolestilebog.

Mit hjem

Mit hjem ligger i en stor landsby, som hedder Veddum, og den ligger en mils vej nord for Hadsund. Veddum er en stationsby, og vi bor lige ved stationen, skolen er også kun to minutters gang fra mit hjem, så jeg havde det let, mens jeg gik i skole.

Vi er ikke ret stor en familie, der er kun far og mor og så er vi to søskende, hvoraf jer er den ældste.

Når vi er hjemme begge to, har vi ingen Karl eller Pige, kun en daglejer en gang imellem, i sommer har vi en pige i mit sted, og vi har også en dreng til at passe køerne, da min bror (Peter) har været syg.

Det er kun en lille gård, der hører kun 16 tdr. land dertil, og det ligger på tre forskellige steder, men det er udmærket god jord.

Vi har 8 køer og 3 heste, får, svin og et halvt hundrede høns.

Vi har en stor have med mange frugttræer, særligt kirsebærtræer har vi mange af, da vi har plantet nogle som skel imellem vor og en anden mands mark.

Hindbær, jordbær, solbær, stikkelsbær, ribs og hyldebær har vi også mange af, vi kan sælge frugt af haven hvert år for imellem 200 og 300 kr., men der er også et stort arbejde at holde den i stand og få plukket frugten af.

Vi har vindmotor på laden, som trækker tærskemaskine, hakkelsemaskine og maler korn, vi har også en rundsav som mølle trækker, men der er længe imellem, at vi bruger den.

Vi har fået bygget et stykke til laden, for at vi kan have roerne inde, vi kører vognen op på bjælkerne ved hjælp af trisser, så er det lettere at løfte fjælene op og lade roerne selv trille ned, i stedet for at læsse dem af med hånden.

Vi har også slåmaskine og hesterive, så vi let kan klare høbjergningen alene. Værst er det at få det kørt hjem, da marken ligger noget langt borte.