Til forsiden › Midtbyen › Bakkegaardsvej
Bakkegaardsvej 4 er fra 1867.
I 1861 lejede Peder Christensen den sydøster ende af marken i 50 år fra 1861 at regne. I 1867 solgte han lejeaftalen og skøde på en bygning til Jens Peter Hansen, som også købte grunden af gårdejer Christen Henriksen.
Chr. Norup solgte huset i 1978 til Carl Christensen, som fik huset bygget om samme år.
Karen var født på Haandvand og blev gift med Jens Peter Hansen fra Nygade 1. De fik 11 børn. 8 børn døde før 1901.
Jens Peter døde 1896. Som enke boede Karen Jensen her med sin datter Ane Kirstine og svigersøn træskomand Anders Hansen.
Ane og Anders blev gift i 1900. Ane døde 25 år gammel i barselsseng 1901. Barnet Anton Peter kom i pleje hos Jens Peter og Maren Sørensen Vestgyden 1.
Taksigelse 1868
Alle og enhver, som viste mig deltagelse og hjælp ved min kære hustrus jordefærd, bringes herved min hjerteligste tak. En særlig tak til de folk, som overlod mig deres hjem til afbenyttelse på begravelsesdagen. Veddum, den 6. decbr. 1901. Anders Hansen. /07-12-1901/
Sønnen Marinus arvede gården efter sin mor, der døde i 1906 69 år gammel.
I 1924 køber Anders Hovedgaden 15.
Maren og partikulier Jens Peter Sørensen boede her i 1925 - 1927. De havde tidligere boet på Vestgyden 1. De købte Renden 1 i 1925.
I 1930 boede vejmand Christian Norup her med børnene Robert, Ester og Ragna. Moderen Ane Marie døde af tuberkulose efter fødslen i 1924.
Husbestyrerinde 1924
Husbestyrerinde, der vil passe 3 børn, kan få plads hos vejmand Kristian Norup, Veddum. Personlig henvendelse. /Aalborg Amtstidende 02-07-1924/
Ejendomshandel 1926
Partikulier J. P. Sørensen, Veddum, har solgt sit hus til vejmand Chr. Norup, sammesteds. Overtagelsen foregår, når sælgeren hen på sommeren flytter ind i sit nyopførte hus i Veddum. Chr. Norup giver 3000 kroner for huset. /Aalborg Amtstidende 25-07-26/
I 1931 giftede Christian sig med husbestyrerinde Emmy Flyger som havde sønnen Hans Preben.
Carl Christensen købte huset i 1978