Til forsiden › Byen › Renden
Her har ligget et husmandssted, som blev til skrædderi i 1828. Til ejendommen hører en lod i Budmosen.
Det nuværende hus er opført i 1926 af skrædderens søn Jens Peter Sørensen f. Jensen.
I 1955 afstod ejendommen areal til den nye vej Renden.
I 1973 køber Agner og Fanny Pedersen huset.
Jens Sørensen var husmand med jord. Han døde som aftægtsmand i 1823 69 år gammel. Hans kone Ane blev 97 år inden hun døde som aftægtsenke hos datteren Karen i Vorn.
Sønnen Søren bliver skrædder og overtager husmandsstedet i 1828.
Søren Jensen Skrædder blev gift med Ane Christensdatter fra Solbjerg i 1825. Han havde skrædderi her til han døde 55 år gammel i 1859. Ane blev 71 år og døde i 1871.
Datteren Ane Marie var 24 år, da hun blev gift med enkemand Anders Madsen på 53. Hun døde dog før ham 28 år gammel.
Jens overtog skrædderiet efter sin far.
Peder Christian døde 11 år gammel i 1854.
Ane Katrine blev gift Jens Christian Jensen, Vestgyden 1.
Jens Sørensen overtog skrædderiet efter sin far. Han blev gift med Dorthea Jensen fra Korup. Dorthea døde 75 år gammel i 1895.
Plejedatteren Ane er datter af pigen Ane Marie Sørensdatter. Hun bliver gift med Thomas Peter Christiansen og flytter til Bakkegaardsvej 1.
Søren Jensen bliver gift 1880 med Hilma Dorthea Jakobsen fra Landskrona.
Sønnen Jens Peter Jensen (Sørensen) bliver træskomand og landmand. Han bliver gift med Maren Hansen og flytter til Kærvej 32. Han overtager huset i 1925.
Sønnen Anton udvandrede til USA i 1881.
I 1901 var Jens Sørensen daglejer, enkemand med husholderske Ane Marie Laursen, som havde en datter Anine, der blev gift i 1903.
Sønnen Jens Peter Jensen tog sit fars efternavn og kalder sig herefter Sørensen.
Maren og partikulier Jens Peter Sørensen har boet på Bakkegaardsvej 4. De boede her deres sidste dage.
Fra 1943 til 1973 er det Karl og Ane Marie Danmark, der har huset. De er gået på aftægt fra Havekærgård.
I 1973 køber Agner og Fanny Pedersen det. Agner holdt to heste i haven.
Både Danmark og Pedersen kom fra Møgelholtvej 5