Til forsiden › Byen › Hyltvej
I 1844 ejes matr. 50 af Visborggårds gods og bruges af And Jensen. Ejendommen var på 1 tdr. 2 Fk. 2 ½ Alb. Hartkorn. /Ny matrikel 1844/
Fæstegården blev solgt til Søren Jensen i 1880. Ejendomme blev opdelt i tre:
Den gamle gård brugte Jens Frost som aftægtsbolig. Hans enke solgte ejendommen i 1885 til svigersønnen Christen Overgård.
Vognmand Knudsen havde forretning her fra 1925 til mellem 1930 og 1940.
Familien flyttede her til fra Trommelholt (Solbjerg sogn) omkring 1920. Garagen er fra 1925.
På en lille grund matr. 77, der nu er indlemmet i Hyltvej 7, lå et hus. I 1844 ejes matr. 77 af Visborggårds gods og bruges af And Madsen. Ejendommen var på 3/4 Alb Hartkorn. /Ny matrikel 1844/
Jens Frost døde som aftægtsmand 59 år gammel i 1881. Hans kone solgte ejendommen i 1885 til svigersønnen Christen Christensen, Renden 3 og bliver i første omgang boende som aftægtskone, i 1906 er hun flyttet over på Renden 3.
Ane Kirstine er født i Korup og blev gift i 1854, fik 4 børn, hvor af 2 levede i 1901. Ane og Jens flyttede til sognet i 1877.
Ved folketællingen i 1911 boede Theodor og Marie Lauritsen her i et hus, der må have været her før det nuværende. De havde lige fået en søn, som endnu ikke havde fået navn. Maries søster boede her midlertidigt for at hjælpe med husholdningen efter fødslen.
Sønnen kom til at hedde Karl, han havde en storebror Laurits, som formentlig også er født her i 1909.
I 1914 købte familien Vestgyden 3, hvor Theodor og Marie boede til de døde i hhv. 1958 og 1964.
Da Kirstine Jensen blev gift med enkemand Niels Kristian Knudsen i Budofi Kirke, Aalborg havde hun to børn. Sammen fik de 5 børn i Aalborg, Trommelholt (Solbjerg sogn) og her. Niels døde af mavesår i 1947, hvorefter Jensine flyttede til Ajstrup.
Anders Madsen er født i 1796 som søn af gårdmand Mads Bak og Johanne Andersdatter.
Anders blev skrædder og gift 1. gang 46 år gammel i 1842 med Marie Kirstine Jensdatter på 40 år. Marie Kirstine døde af tærring i 1848, 46 år gammel.
Marie havde en datter Ane Bertelsdatter fra Skelund.
Anders blev gift 2. gang da han var 53 år med pigen Ane Marie Sørensen på 24 år. Hun var datter af Søren Jensen Skrædder og Ane Christensdatter.
Ane Marie havde en datter Ane Marie Pedersen. Sammen fik de en datter Ane Marie Andersen. Moren Ane Marie Sørensen blev kun 28 år og døde i 1853. Hendes datter kom i pleje hos mormoren, Ane Marie Andersen blev hos faren, måske til han døde. Hun blev siden husmor på Landkær.
Anders døde som enkemand 79 år gammel i 1875.
Murer Jacob Peter Christensen og hans kone Maren Nielsen flyttede her til i 1875. I 1882 købte de fæstehuset fra Visborggård gods.
Brand
En eftermiddag i 1895 var der ild i tre høstakke umiddelbart op til murer Jacob Peter Christesens hus. Ved hurtig hjælp af tililende folk og Veddum sprøjte indskrænkedes ilden til stakkene. Huset tog kun ubetydelig skade. Ilden var forårsaget af to 6 års drenge, der havde fået fat i en æske tændstikker.
/Aalborg Amtstidende 12-07-1895/
/Jyllandsposten 13-07-1895/
De havde 8 børn og et plejebarn. I 1901 var tre af børnene døde.
Maren døde i 66 år gammel i 1915. Jakob døde som aftægtsmand hos sønnen Niels Skødt 86 år gammel i 1926. Niels Skødt overtog ejendommen i 1901.
Sønnen Niels Skødt overtog ejendomen i 1901. I 1903 blev han gift med Karen Marie Jensen (Danmark) fra Hjelmvedgård.
I 1904 fik de datteren Karen Nielsine.
Niels drev landbrug og i 1916 vognmandsvirksomhed. I 1916 køber de Sadelmagervej 7 og driver de to landbrug sammen men overlader vognmandevirksomheden til Niels Knudsen.