Til forsiden › Opland › Kærvej
Østhimmerlands Fjerkræfarm. I dag er der kun fjerkræstalde på ejendommen.
Peder Laursen og Ane Jørgensdatter var tjenestefolk i Tornskær, da de blev gift og fik en datter i 1843.
De flyttede ind i et halvt dobbelthus i nærheden af Bakkegaarden.
I 1880 var Peder og Ane på aftægt hos deres søn, Jørgen Pedersen som købte ejendommen i 1884.
Boelsmand Jørgen og Karen Marie Pedersen boede her med 7 børn i 1880 - 1920.
Anders, Johan og Jens Marinus udvandrede til Amerika.
I 1920 giftede Jørgine sig med Niels Peter Pedersen og de overtog ejendommen.
I 1950'erne havde Jørgines søn Anker hønseri på ejendommen.