Til forsiden › Opland › Rønholtvej
Ejendom fra 1915 opført af Niels Peter og Nielsine Kathrine Bach. I 1964 overtog Anne Kirstine Bach gården ind til 1994.
Ejendommen er udstykket fra Renden 3 matr. 12k, som Niels Peters mor ejede.
Ejerne har bl.a. været:
Niels Peter var søn på Renden 3, hvor Katrine var tjenestepige. De giftede sig i 1915 og flyttede til den nye gård i Rønholt.
De fik pigerne Karen og Anna. Karen blev gift med en frugtavler i Frederiksberg amt, hvor hun er begravet i 2004. Anna blev hjemme og overtog ejendommen. Anna er begravet i Skelund 1993.
Bedste ko 1924
Kontrolforeningerne i Aalborg amt oplyser, at den bedste ko, der tilhørte gdr N. P. Back, Veddum, havde givet 7,509 kg mælk med 3,92 procent fedt og 330 kg smør og havde fået 3,347 foderenheder. /Aalborg Stiftstidende 16-03-24/
Ærespræmie 1924
På dyrskuet i Aalborg blev Niels P. Bach, Veddum tildelt Aalborg bys ærespræmie for de bedst ydende kofamilier. /Silkeborg Avis 28-07-24/