Veddum.dk
Søg
Kontakt
☰
Til forsiden › Midtbyen › Veddum Hovedgade› 3
I 1880 blev Veddum Afholdsforening stiftet. Foreningen købte i 1883 en udstillingsbygning i Aalborg. Bygningen, som oprindelig vor opført som træbygning på landmandsforsamlingen i Karolinelund, blev revet ned og transporteret de 42 km. til Veddum i hestevogne. Her blev den genopført som Østhimmerlands første og største forsamlingshus, der blev indviet i august 1884.
Grunden blev skænket af godsejer Jacob Kjellerup, Visborggård i et gavebred 1890 til Aktieselskabet for en Totalafholdsforsamlingsbygning i Veddum.
I 1897 blev skødet udstedt til Aktieselskabet Skelund Sogns Afholdsforening
Veddum afholdsforening fik i 1918 skøde på et areal bag salen og i 1932 en deklaration om, at de ejer hele ejendommen.
I 1968 blev ejendommen afhændet til A-center Østjylland men i 1979 købte Den selvejende institution Veddum Sal ejendommen tilbage til byen.
I 1989 skrev Arthur Jørgensen om Veddum Sal gennem 100 år i GAMMELT NYT, Lokalhistorie fra Sydøsthimmerland nr. 7 1989. Historien bygger især på denne beretning.
De første år Salen var der ingen fast vært, men privatboligen blev udlejet til en ”indsidder”, der boende gratis, mod at holde rent i lokalerne og fyre i kakkelovnene, når der skulle være møder eller andre forsamlinger –hans kone skulle lave kaffe og koge øl – hvis nogen fremmødte ønskede det.
Bestyrelsen sørgede for, at de nødvendige naturalier var til stede –men konen skulle have betaling for sin ulejlighed.
Skomager Uhrenholt og hans kone Kirstine, som i ca. 12 år var et stabilt og samvittighedsfuldt par, der gjorde alt for at tilfredsstille ”kunderne” – ikke mindst var de unge glade for at komme i Salen – der for mange blev som et andet hjem i fritiden.
I vintertiden kom fremmede foredragsholdere og oplæsning –i de fleste tilfælde var det Afholdsforeningen, der var arrangør, og så var der også Ungdomsforeningen, der holdt baller –særligt ved årets højtider, f.eks. fastelavn.
Fastelavn varede næsten en hel uge med hattepyntning og ”rendsammendans” lørdagen før –når vi kunne få Niels skrædderen til at spille harmonika –eller en anden.
Søndag var der ringridning eller fastelavnsbåd (hvis føret var for glat til ridningen), fest og dans. Det fortsatte mandag eftermiddag og hele natten. Tirsdag eller onsdag ringridning –det var mændene –de gamle, som vi sagde, og den sluttede også med ”gammelmandsbal”. Sidst i ugen var det børnenes fastelavnsfest.
De fleste gårde havde mindst 2 karle og 1 pige samt en hjorddreng, så der var her i Veddum i forhold til byens størrelse, mange unge, og for dem var og blev salen et naturligt samlingssted i deres fritid.
Den nordøstre stue var disponibel 4 til 5 aftener ugentligt for ungdommen og kaldtes ”fælleshjemmet”.
De interesserede skulle betale et kontingent, vist nok 75 øre pr. måned for lys og varme. Der var egen indgang på østsiden af bygningen. Her var et herligt fristed, med askebægre og spytbakker, hvor man kunne diskutere lokale nyheder og oplevelser.
Spille dam, skak, kort, særlig ”Fedtmule” var et populært spil og cigarer eller kaffe. Værten dengang, skomager Uhrenholt, var en ivrig deltager i dette spil, og råbte højt, hvis nogen prøvede at snyde. Raflebægrene blev også flittigt brugt, det var mest om kaffe, som Kirstine serverede; 1 kop kaffe kostede dengang 25 øre med en femøreskage til; der kunne også fås 2-øreskager –de var selvfølgelig mindre, men havde en dejlig klat sirup midt i.
Før elektriciteten kom her til Himmerland (1922), var det petroleumslamper og stearinlys, der spredte oplysning i mørketiden. I Salen var der mange lamper og til de mange møder, fester, generalforsamlinger, gymnastik mm. Rampelyset til dilettant, var en række køkkenlamper, placeret i en lang kasse foran scenetæppet.
For værten var det et stort arbejde at holde disse mange lamper i alle lokaler rene og i orden. Når Uhrenholt stod ved et langt bord i Salen med opsmøgede ærmer om formiddagen, og pudsede lampeglas, klippede væger og fyldte olie på, så ville han ikke forstyrres. Også kakkelovnsfyringen gav meget arbejde (og til tider røg i stuerne). Blev det for galt, måtte der bud efter en murer.
Petroleumslys og buldrende ild i kakkelovne kan godt være hyggeligt, men ikke særligt praktisk i en forsamlingsbygning.
Ægteparret Uhrenholts værtsperiode sluttede i 1913, da havde de bygget eget hus, som de flyttede ind i –her blev siden etableret telefoncentral, som Kirstine blev bestyrer af, og skomageren vendte tilbage til sin læst. Deres interesse for salen forblev dog usvækket.
Læs mere om familien Uhrenholt.
▲Efter de nye beværterlove skulle forsamlingshuse med offentlig adgang søge restaurationsbevilling 5 år ad gangen (naturligvis uden alkoholbevilling i afholdsforeningens tid).
Hans Andersen blev den første bevillingshaver i Veddum Sal. Han fik senere kendingsnavnet Lys-Hans fordi han, da elektriciteten kom, blev opkræver for transformatorforeningen i en årrække. Han var en dygtig altmuligmand – stor og kraftig. Det kunne i mange tilfælde også være nødvendigt med gode kræfter – f.eks. når der ved baller i salen, kom en flok ballademagere ovre fra ”sutten” og skulle smides ud, fordi de generede og provokerede, navnlig pigerne, og heller ikke ville betale entre.
Værtsfamilien bestod af
I 1925 havde Hans og Petra adresse på Bakkegyden 2.
▲Søren og Maren kom fra Møgelholtvej 14, hvor de havde drevet landbrug efter Marens far. Der er børnene født.
Søren blev siden vognmand. Villum blev landmand og Gustav mejerist og gift med lærens datter Kamma Troldborg Pedersen
Thorvald Rask var handselskommis, da han i 1926 blev gift med Kirstine. I 1930 var de afholdsværter og boede i salen med børnene Ann Inger og Kirsten samt barnepige Elsa. Thorvald og Kirstine boede i Hornslet, da de blev skilt. Thorvald var senere været vært på Skelund kro. Kirstine er begravet i Hornslet.
I perioden 1930 – 45 havde salen flere forskellige værtspar. Det var nærmest en biindtægt for en familie, hvor manden skulle have anden beskæftigelse, og det var så konen, der for størsteparten administrerede værtspladsen.
Af værter kan nævnes:
Jens Peter og Andrea har haft Elmegaard, siden en gård i Døstrup, hvor de fik børnene Dortea Kristine og Herluf.
Efter salen flytter de til Trommelholtvej 6a.
Karen og Søren Kusk som fik datteren Bente Jensen Kusk (1941)
Afholdsvært Jens Egon Jensen fra Skelund og Olga Jensen f. Pedersen fra Trommelholt med sønnen Kurt Jensen.
▲Under anden verdenskrig havde tyskerne taget salen. Søren Bragh Frederiksen husker af de holdt øvelser i byen, så lugten af løst krudt fra maskingeværerne på deres panserkøretøjer trængte helt ind i stuen, i hans hjem Hyltvej 1.
I slutningen af krigen, hvor soldaterne havde forladt byen, blev tyske flygtninge indkvarteret i salen. Toårige Renate Brigitte Dambrowski (1943 - 1945) døde som tysk flygning indkvarteret i salen og blev begravet i Skelund.
▲Kirstens far og mor, Anna og Anton Kristensen, var værtspar fra 1945/1946.
Jeg blev født i 1947 og har altså hele min barndom boet i den lille lejlighed i salen.
Når der var fest i salen, skulle jeg løbe udenom for at komme på toilet. Der var hverken toilet eller køkken i lejligheden. Jeg havde værelse i det rum, der i dag vist bruges til opbevaring.
Jeg kan huske når far fyrede op i de to store kakkelovne, der var i salen. Der blev fyret med koks. I stuerne var der ligeledes kakkelovne. To gange om året fik ovnene en ordentlig tur, og blev pudset og plejet.
En gang om året blev gulvet i salen vasket og skuret. Der var 5 damer, der hjalp min mor hermed. Gulvet blev overhældt med sæbevand, og så blev der skuret i bund. Gulvene i stuerne blev ferniseret.
En gang om ugen var der andespil. Det var levende ænder, der gik i et bur i udhuset. Når spillet var færdig gik vinderne ud og fik en and, som de så måtte tage med hjem.
Hver fredag kom kroejer Mikkelsen fra Skelund med den omrejsende biograf. Jeg tror jeg har set næsten alle de film, der blev fremvist. Når filmen var forbudt for børn, måtte jeg, når lyset var slukket sidde inde på klaveret, der stod ved køkkenerne. Kun når filmen var for børn måtte jeg sidde ved mine kammerater, men jeg måtte ikke lave støj, som nogle af de andre børn gjorde, så kom far og hev mig udenfor.
Jeg kan huske, at der var discotek søndag eftermiddag først i 60-erne. Jeg var aldrig med, men vi havde det sjovt med at gå op i haven, hvor far havde et skur, hvor mange par havde det rigtig "sjovt". Når vi kom luskede de meget flove afsted.
Danseskole var der også i mange år. Fru Beck (Andersen) kom med en pianist hver uge. Der var altid stor tilslutning. Jeg dansede på flere hold, da jeg ikke skulle betale, skulle jeg hjælpe. Ligemeget hvor godt jeg gemte mig, blev jeg fundet. Jeg havde i de år jeg dansede to faste partnere, nemlig Hans Erik Back og Preben Sørensen (eller Jørgensen)
Venlig hilsen Kirsten i salen
Cookies
