Hver torsdag afholder Veddum IF Bankospil i Veddum sal. Spillet starter kl. 19.00, og slutter ca. kl. 21.15.
Det eneste tidspunkt hvor vi ikke afholder spil, er hvis torsdag falder på en speciel helligdag som fx. juleaften.
Kirsten fortæller om sin barndom i salen 1947 - 1963 at en gang om ugen var der andespil. Det var levende ænder, der gik i et bur i udhuset. Når spillet var færdig gik vinderne ud og fik en and, som de så måtte tage med hjem.
I 1939 annoncerede VIF i Hadsund Folkeblad årets største andespil søndag d. 5. november.