I 1907 tog Nordjyllands Social-Demokrat et tilbageblik på baggrunden for afholdsbevægelsen:
Veddum. Hvordan man drak i gamle dage.
En mils vej fra Kattegat og lige så langt fra Mariager fjord ligger landsbyen Veddum. Stor og noget firkantet breder den sig ved siden af en lerbakke, omgivet af fede markjorder og rådende over vidtstrakte, dybtmuldede kær- og engarealer.
Det var en gammel solid bondeslægt, der regerede i bindingsværksgården for et par slægtled siden. Og ligesom et parti i de forenede stater nu om dage siger 'Amerika for Amerikanerne', således sagde den slægt 'Veddum for Veddumboerne'. En fremmed fik ikke let indpas.
De 32 gode gårde (foruden halvgårdene) skulle bevares for slægten. Niels's Per og Sørens Maren blev magede sammen. I hveranden gård var mand og kone søskendebørn eller lidt længere ude beslægtet.
Godt sammenhold var der altid udadtil.
De hjemmebrændingen blev forbudt, blev den dog ikke straks aflagt. I smug vedblev man at producere den uundværlige fusel, og ældre folk i byen og egnen kan endnu fortælle historier om brændevinsspejdernes ankomst og efterforskninger efter brændevinstøj.
Folk troede oprigtigt på, at landbruget ville ruineres, når de ikke frit kunne lave brændevinen. Mærkværdigt nok blev der oftest sagt, 'at få så havde bønderne ikke den gode bærme til deres kreaturer, og ingen afsætning for det mindre vægtige korn'. Lidt længere vest på, i Korup, Glerup og denne egn, var folk ikke sådan stillet, at de havde råd til selv af drikke så meget brændevin. De brændte alligevel, og solgte det til Veddum. Der var aftræk både for egen og andres produktion.
Klagerne over regeringsforanstaltningerne med den hjemlige brændevinsindustri var mange, men lovene måtte jo tilsidst overholdes. Derved blev drikkeriet hæmmet en del, for somme tider kunne beholdningen jo slippe op. Der var i de år et brænderi på Thustrup; derfra leveredes vist det meste brændevin til egnen.
Jeg erindrer -fortæller Ole i 'Reform' - en beskrivelse af et bryllup i Veddum; der er vel godt et par snese år siden, det holdtes, men brændevinen spillede en betydelig rolle i traktementet.
Et rigtigt Veddumbryllup varede i de tider i fem dage. Man havde fået en ordentlig stor brændevinstønde hjem, og den var anbragt i gangen (forstuen). Der blev sagt, at hjortknejtene (hyrdedrengene) ude fra kærene gik til tønden og fik flasker fyldte, og at de var fulde i de dage helt ud til 'Treppelhuset' ude ved Hurup skel. Tønden blev da også for tidlig tom; thi da man havde holdt gilde i tre dage, måtte der holdes en pause på en dag for at skaffe ny forsyning, så de sidste to dage blev et afsnit for sig.
Man kan forstå, at mange blev ødelagte af sprutten i sådanne tider. At ikke alle deltagerne blev økonomisk ruinerede, må vel skyldes gårdenes overordentlige ydeevne og de fremadgående konjunkturer for landbruget.
Nu er Veddum en af afholdsbevægelsens fasteste centre. /Nordjyllands Social-Demokrat 09-04-1907/
Gårdmand Andersen Kudsk, Veddum Hylt blev fundet i besiddelse af ulovligt brændevinsudstyr 1844.
På Bakkegaardsvej 3a holdt Sutten til 1902-1910.
1. juni 1880 holdt totalafholdsforningen møde på Skelund højskole med 300 deltagere. Amstrådsmedlem Peder Christensen, Veddum, ønskede at Totalafholdssagen måtte vinde fodfæste i landet. Der tegnede sig 21 nye medlemmer så Veddum-foreningen nu er oppe på 57 medlemmer. Aalborg Stiftstidende 13-06-1880
I 1883 er totalafholdsforeningerne i Skelund og Als er nu oppe på henved 300 medlemmer. Nu står man i begreb med at bygge en stor og smuk foreningsbygning i Veddum by. Medlemmerne samles nemlig en gang månedligt til foredrag, sang og oplæsning. /Silkeborg Avis 24-04-1883/
Fra salen stod færdig i 1884 til afholdsforeningen blev smidt ud i 1890, holdt man arrangementerne der.
Herefter må afholdssagen holde arrangementer i skolen og hos private. Skolen gav også udfordringer, da sognerådet ikke altid var indstillet på at låne den ud og den er for lille til større arrangementer.
Fra 1897 overtog afholdsforeningen igen salen.
Efterfølgende arrangementer ses under salens historie.