Til forsiden › Midtbyen › Bakkegaardsvej
Huset er opført i 1901 ifølge BBR.
Parcellen er solgt fra Bakkegaarden i 1905.
Gartneriet har bl.a. tilhørt:
Jens Chr. Christensen havde været gårdejer på Hyltgården. I 1906 havde han købt Hortulania og i 1915 giftede han sig med Andrea Maria Petersen fra Skelund Udflyttere.
Andrea døde af kræft i underlivet da hun var 59 år i 1934.
Plejemoder og enke Nikoline Buus var fulgt med fra Hyltgården.
1906 Potteplanter
realiseres meget billigt på grund af pladsmangel. Nu er tiden at bestille blomsterløg. Det fortrinlige jordbær 'Sejrherren' bør dyrkes i enhver have og leveres til 3 kr pr 100 stk, 15 kr pr 1000 stk. Hortulaniea, Veddum St. /Aalborg Amtstidende 06-09-1906/
1908 En dygtig karl
kan på grund af udvandring få plads straks på en mindre gård. God løn gives. Nærmere ved henvendelse til gartner J. C. Christensen, Veddum St. /Aalborg Stiftstidende 23-03-1908/
1908 Annonce
Haver og gravsteder anlægges og vedligeholdes, frugttræer beskæres, træer, buske og blomsterplanter i smukt udvalg. Kranse forfærdiges hurtigt og billige. Anlægsgartner J. C. Christensen, Veddum Station. /Aalborg Stiftstidende 06-10-1908/
1923 Jordbærplanter
Sygdomsfri sorterede og kraftige jordbærplanter, tidlige og sene fra 2-5 øre pr. stk. Nordjyllands Staudegartneri, J. C. Christensen, Veddum St. Tlf. 13. /Aalborg Amtstidende 25-08-1923/
1923 gartnerudstilling
På gartnerudstillingen i Aalborg møder gartner J. C. Christensen, Veddum med en interessant udstilling af mange forskellige arter kaktus. /Aalborg Stiftstidende 24-10-1923/
I 1935 købte Peder Olau Lundsgaard garneriet. Han blev gift med Nanny. De fik sønnen Jens Ole.
Gartner Andersen overtog garnteriet i 1940 og blev derefter gift med gartnerdatter Viola Nielsen Holm. Det stammede begge fra Mårslet. De skabte et stort gartneri med grønsager og et stort udvalg af blomster.
Knud og Viola havde 7 børn og var aktive i FDF, som de stillede lokaler til rådighed for. Blandt børnene var Kirsten, Elisabeth, Kurt og Bente Holm Andersen.
Stakhaven 2017
I Grøn strukturplan for Stakhaven er et afsnit om havearkitekten Niels Thulstrup Ulrichsen, som har tegnet og planlagt de grønne udearealer. Fra 1954 til sin død i 1961 drev han selvstæding tegnestue. Han døde 1961 af australsk sovesyge. /Stakhaven Grøn Strukturplan udgivet af fsb, juni 2017/