Til forsiden › Midtbyen › Bakkegaardsvej
Bakkegaarden, Bakkegaardsvej 9 blev nedlagt som landbrug i 2005, da arealet blev inddraget i byzone. Stuehuset er opført i 1870, men her lå også en gård i 1799.
Ejerne har været:
Ved de tidligste folketællinger i 1787 og 1801 hed husbond Anders Thomsen. Madmoder hed Maren Jensdatter og børnene Thomas og Johanne. Gården blev i familien til 1950.
Thomas overtog gården efter sin far og Johanne blev husmor på nabogården Bakkegaardsvej 13.
Thomas og Inger havde gården til 1843, hvor de gik på aftægt og overlod gården til sønnen Jens. De blev begge 77 år.
Den ældtste søn Anders overtog Kærvej 98 i fæste. Han døde kun 37 år gammel.
Karen blev gårdmandskone på Hovedgaden 15.
Jens overtog gården efter sine forældre.
Jens Thomsen blev gift med Maren Sørensen fra Hovedgaden 20.
De fik 8 børn hvoraf de 5 blev voksne.
I 1888 blev brødrene Anders Peter og Thomas gift med søstrene Jensine Marie og Maria Christiane fra Åkærgård i Tornskær.
Søren fik tilnavnet Vestergaard og blev gårdejer på Hovedgaden 15. Anders Peter overtog gården, Peder blev kaldt Gade, han overtog Bakkegaardsvej 8, Thomas overtog Kærvej 92.
Jens Christian Marinus blev skomager på Bakkegaardsvej 1
Anders blev gift i 1888 med Jensine fra Åkærgård ved Tornskær. Gårdejer Anders Peter og Jensine Jensen havde 8 børn, hvoraf 1 var død i 1901. Jensine døde i 1936 og Anders i 1940. De er begravede på Skelund Kirkegård.
I 1925 blev Stinne gift med Jens Ove Pedersen Kragh og de overtog gården, som de havde til de gik på aftægt omkring 1950.
I 1930 består familien af gårdejer Jens Ove, Stinne, partikulier Anders og Jensine Marie Jensen med barnebarnet Bodil Sørensen.