Til forsiden › Byen › Veddum Hovedgade
Her lå oprindeligt et husmandssted tilhørende Visborggård Gods. Det blev solgt til selveje i 1882.
I 1901 tilhørte ejendommen Jens Chr. Jensen.
Huset blev opført i 1905. I 2008 blev loftetagen udnyttet.
På matrikelkortet der galt 1814-1866 er anført Søren Andersen Captain. De må være Søren Andersen, der levede 1802-1883.
Han var gift med Dorthe Marie Sørensen fra Aalborg. De fik to sønner. Anders købte husmandsstedet efter sin far. Han beholdt jorden men solgte huset.
Sørens mor boede hos dem på aftægt til hun døde i 1845.
Murer Enevold Johansen købte huset men døde samme år. Hans enke Ane Kristensen solgte huset i 1883. De havde tidligere boet i Vandkæret.
Jens Christian er født på Bakkegården, hvor ham boede til han var 26 år i 1914.
Han købte ejendommen her i 1888 og havde den til 1915, hvor han havde købt Bakkegaardsvej 1. I 1910 havde han fået opført et hus, som han satte til salg.
Et hus med have 1910 i Veddum by, særlig egnet for en forretning, er til salg på billige vilkår. Jens Chr. M. Jensen, Veddum. /Aalborg Amtstidende 18-02-1910/
Daglejerne Karen og Lars Christian Jensen Dahm blev gift i 1873. De boede til leje her i 1901. I 1916 boede de Trommelholtvej 6a.
Tak 1906 til beboerne i Veddum og udflytter for den pengegave, de har ydet mig under min og hustruens sygdom. En særlig tak til dem, som satte sig i spidsen for indsamlingen. Hjertelig tak! Lars Dam og hustru. /Aalborg Amtstidende 14-09-1906/
Datteren Ane Mathilde drog til København i 1906, blev gift i 1908 og døde derovre 77 år gammel i 1962.
I 1916 boede her tidligere gårdejer, nu hestehandler Rasmus Peter og hans kone Matilde Mikkelsen her sammen med hendes mor Else. De kom fra Kæragergård.
Ane døde 52 år gammel i 1926 af en hjernesvulst. Rasmus døde 5 månder efter af kræft i tungen.
I 1930 og 1940 boede Thomas og Maria Kristiane Jensen her med sønnen Jens Thomsen Jensen. De var gået på aftægt fra Thomasminde.