Kirsebærrene i Veddum

Kirsebæregnen

Omkring 1770 blev der anlagt en kirsebærplantage på ca. 1 td land ved gården Marienlund, der hører under Poulsenseje i Als sogn. Det viste sig at være en rigtig god forretning og fra denne kirsebærplantage har kirsebærdyrkningen bredt sig til hele Østhimmerland.

Omkring 1830 havde kirsebærdyrkningen fået et omfang, så de blev solgt ikke alene til Aalborg, hvortil de befordredes pr. okse, men også pr. båd til Sæby og Frederikshavn; derfra sendtes en del videre pr. vogn til Hjørring.

Natonialtidende beskrev, hvordan man bar sig an på Bælumegnen i 1889.

En jysk kirsebæregn 1889
I så dårlige år, som firserne gennemgående har været for landmanden, har det en vis interesse af høre, hvordan andre bærer sig ad med at nå det største og sikreste udbytte af hver plet jord. På Bælumegnen har mange småmænd en lille have med kirsebærtræer som kun skal pusles lidt i foråret og plukkes, når de er modne. Egnen omfatter byerne Terndrup, Solbjerg, Korup, Vive, Visborg, Veddum, Skelund og Als. Jorden består mest af gode, letmuldede marker med lerunderlag. Kirsebærtræerne dominerer i haver, på diger og i tofterne ved gårdene. Enkelte steder som allé træer langs vejene stil størst glæde bor byens mindst modne ungdom. Kirsebærene benævnes syltebær. Det er temmelig små frugter. De benyttes i stedet for rosiner, til vin og likør. Overskudet opkøbes af omrejsende opkøbere, der kører dem til Aalborg, hvor de sælges pundvis eller læssevis. Det største læs, der er set fra Skelund og Veddum er på 4000 pund. En skl. jord med kirsebær giver en indtægt på mindst 60-70 kr. Som eksempel nævnes en mand med 1800 kv-alen have, der sælger for over 100 kr. årligt. Et betydeligt tilskud til en løn, der næppe overstiger 300 kr. om året. /uddrag Nationaltidende 13-08-1889/

I starten af 1900-tallet skrev de lokale aviser om høst af tonsvis af Veddumkirsebær, hvoraf en del blev udført særligt til København, med dampskib fra Hadsund.

Veddum kirsebær 1900
Kirsebærtiden er inde nu, overalt sidder folk i træerne og plukker kirsebær. Bær for bær plukkes i en kurv, som flyttes omkring med og hænges på træernes grene i en krog, som er fastbundet til kurvens hank. Hvert øjeblik er kurven fuld, og man skal ned og tømme den i større kurve og baljer.
Det er kun de smukkeste og bedst modne bær, som plukkes ned. Bærene er nemlig ikke modne allesammen på en gang. Hver tirsdag og fredag kommer kirsebærprangerne kørene vogn på vogn til byerne og køber bær. I år er der en sand rigdom på kirsebær, træerne ligefrem bugner af frugt, tillige er bærrene sjældent smukke og af udmærket kvalitet. Der er længe siden, at kirsebærrene har været så gode, store og fyldige som i år, ligesom de også har en sjælden behagelig smag.
Alle fremmede, som kommer herud til egnen, er forbavsede over den mængde kirsebær, som findes ved hver gård og hus; der er hundreder af træer på hver ejendom. Det er særligt byerne Veddum (hvorefter kirsebærrene har navn), Skelund, Buddum, Als og Helberskov.
I de senere år er der udført en del, særligt til København, med dampskib fra Hadsund. Læs på læs køres herfra fulde af kurve, kar og baljer.
Men der er en lille pris, man får for bærrene i år; prangerne betaler kun 8 a 9 øre punket; i fjord kostede de 25 øre pundet. Skelund 17. aug. /Aalborg Amtstidende 18-08-1900/

Kirsebæregnen 1901
.. I et af justitsråd Poulsen efterladt dokument, der er dateret den 20. maj 1893, står følgende: '...Ved gården Marienlund, der nu er lagt under Poulsenseje, har justitsrådens oldefar, forhen borger og tømrermester i København, for omtrent 120 år siden anlagt en kirsebærhave, hvorfra kirsebærtrækulturen har udbredt sig ikke alene til Als sogn, hvor der ikke før var kirsebærtræer, men og til alle de omliggende sogne, næsten lige til Aalborg, ja endog til Thy og Morsø. Der er endnu nogle af de gamle kirsebærtræer tilbage'. Efter justitsrådens erfaring er der ingen slags frugttræ her oppe i Jylland, der svarer bedre regning end det sure bondekirsebær; ..
Men det var dog først for 50-60 år siden, at kirsebærdyrkningen udvikledes således, at den kom til at udgøre en betydelig handelsvare og indtægtskilde for egnen. Allerede den gang solgtes der kirsebær ikke alene til Aalborg, hvortil de befordredes pr. okse, men også pr. båd til Sæby og Frederikshavn; derfra sendtes en del videre pr. vogn til Hjørring. ..
Veddum er kirsebærdyrkningens hjerte. Der har flere gårdmænd og enkelte husmænd sidste år avlet 3000 pd. kirsebær hver. Købmændene der i byen har sidste år opkøbt ca 36,000 pd, hvilket menes at være næppe halvdelen af, hvad der er avlet. Sætter man hele avlen i fjor til ca 80,000 pr a 10 øre, har den indbragt ca 8000 kr. ..
Veddum er en af de største landsbyer i Himmerland. I selve byen er der ca 20 gårde og 15 boelsteder og huse. /uddrag fra Aalborg Stiftstidende 18-06-1901/

Når kirsebærtræerne blomstrer 1911
Kirsebærbyerne Als og Veddum vil i de nærmeste dage præsentere sig som rene krystalpaladser, De ligger fuldstændig gemte bag deres gamle navnkundige kirsebærtræer og strides om, hvem af dem, der skal give navn til de berømte Himmerlands-kirsebær, der er landskendt som den fineste syltefrugt. Hvis med en af de nærmeste dage vil tage en sviptur stil Solbjerg Station f. eks. og vil ulejlige sig et kvarters gang gennem skoven mod syd, vil man komme op på en lav bakkekam, og derfra vil man blive forbavset ved at se ud over noget, der nærmest ligner en vældig snedrive. Inde under den skinnende hvide masse ligger Veddum by og priser foråret. Det er tidsnok i morgen eller måske bedre i morgen otte dage at tage ud og se det ejendommelige syn, for Veddumkirsebærret en en lille smule senere fremme end de andre sorter. /Aalborg Amtstidende 13-11-1911/

Det er ikke usædvanligt at høsten slå fejl som i 1912:

Småt med bær 1912
.. Det plejer at være kirsebærene, der er bestemmende for torvets størrelse (i Aalborg). I de gode kirsebærår har der kunnet være udsolgt hus på torvet, så den ene vogn har holdt ved siden af den anden, fuldt læsset med bær. Sådan bliver det ikke i år. Høsten er slået fejl. Der er kun småt med bær i haverne i Veddum og Als, hvorfra vi får vor hovedforsyning, og Hornbech i Hadsund har lagt beslag på en god del. Til torvet bliver der ikke meget. Det kommer i små leveringer og holder stive priser... /Aalborg Amtstidende 24-08-1912/

Mægtig kirsebærhøst 1917
Den varme forsommer var særlig gunstig for kirsebærrene, og Danmarks kirsebærhjørne, Sydøsthimmerland, har i år har en rig høst. Først i maj dryssede hvide blomster over hele egnen, nu bæres tunge kurve fra haverne, og over hele nordjylland spises og syltes nu Himmerlandsbærrene. I Veddum Brugsforening har uddeler Vilhelmsen i år nået højdepunktet for salg. 31,691 pund har han ekspederet over sine vægte; han har tidligere været højere oppe end i fjor, hvor der næppe solgtes mere end 13-14,000 pund, men ingen sinde tidligere har udbyttet og salget været som i år. /Jyllandsposten 29-08-1917/

I 2007 skrev Erik Guldbæk om Veddumkjersbær til hjemmesiden

Veddumkjersbær
Et af Veddums særpræg er de mange kirsebærtræer, der vokser overalt i byen og oplandet. Egentligt er det et særpræg for hele Sydøsthimmerland, men især Veddum er -har været, velsignet med kirsebærtræer alle vegne. Alle haver, indkørsler, skel og markveje har været kranset af det karakteristiske træ, der siges at være blevet moderne i slutningen af 1700-tallet.
Da træet ikke er vildtvoksende i Danmark, må det være indført til egnen -efter sigende af herremanden Kristen S. Testrup til Wiffertsholm med det formål at give fæstebønnerne ekstra indtægter ved salg af bærrene.
Træets latinske navn er prunus cérasus og på dansk kaldes træet surkirsebær, sortekirsebær, syltekirsebær eller vinkirsebær. I Veddum hedder træet: Kjersbær og i år (2007) er der så mange bær på træerne som aldrig før. Det skulle da lige være dengang i 40-erne/50-erne, hvor pris og overflod af bær toppede, så folk stoppede høsten, og alle på gårdene plukkede kjersbær. Det var så indbringende, at der et sted i Tornskær var penge til nyt tag på ejendommen.
Uddelerparet stod for opkøb og salg af kirsebær i 1930'ene. Et år solgte de 32.000 pund (16 tons kirsebær) til forskellige dele af landet og til Hornbecks fabrik i Hadsund.
I 1953 kom likørfirmaet Peter F Heering på markedet, og købte surkirsebær op i stor stil til deres "Cherry-Heering".
Det siges, at bønderne, som havde mange kirsebær, afbrød kornhøsten, blot for at plukke kirsebær. Opkøberne i byen samlede kirsebærene i tønder, som de solgte til Hornbecks Fabrikker eller til Peter F Heerings opkøber i Hadsund.
Eventyret endte da vinfirmaet plantede deres egne kjesbærtræer -vist nok på Stevns.
Erik Guldbæk 2007