Veddum.dk
Søg
Kontakt
☰
Til forsiden › Midtbyen › Mosevej › 2
Rytter - Soren i Veddum kan binde hingste og tyre og få dem til at komme bag efter sig, ja, lian kan kommandere dem til at ligge og stå, som han vil. Sådan skrev Evald Tang Kristensen i Danske Sagn, Hekseri og djævlekunster 1900.
Søren Rytter blev 102 år gammel inden han døde i 1939.
I GAMMELT NYT, Lokalhistorie fra Sydøsthimmerland nr. 3 og 4 1987 kan man læse MERE om Søren Rytter og Veddum Vestergaard.
Søren Nielsen var født i Svanfolk og blev gift med Margrethe Svenningsen fra Fræer. I 1857 overtog han Veddum Vestergaard i fæste og frikøbte den nogle år senere.
Søren blev kaldt rytter fra han var soldat ved hestegarden. I 1905 fik han bevis på navnet Søren Christian Nielsen Rytter.
Den berømteste danske tyr 1922
Da Søren Rytter trak 'Garibaldi' fra Veddum til Odense.
Søren Rytter har opdrættet en mængde udmærkede avlsdyr: Hingste, tyre og køer. Han var den utrættelige, dygtige opdrætter hjemme, den ihærdige udstiller, den kendte præmietager. Men det blev tyren 'Garibaldi, der satte kronen på værket i hans store opdrættervirksomhed.
Allerede 'Garibaldi's far, som også tilhørte Søren Rytter, vandt ualmindelig berømmelse. Den var så smuk og velbygget, så den vakte opmærksomhed over alt, hvor den vistes frem. Ved landsmødet i Odense 1863 fik den ikke første præmie alene af den grund, at den ikke opfyldte spejlteoriens strenge fordringer, den havde en plet i spejlet. Men alle var enige om, at den desuagtet skulle have en fin præmie, og den fik en ekstra ærespræmie på 80 rdlr. Betegnende er det, at Søren Rytter selv trak tyren den lange vej fra Veddum til Odense og hjem igen, denhavde gang som nogen hest.
Også 'Garibaldis' mor var et ualmindeligt smukt og yderigt dyr, som vandt den største anerkendelse. Der foreligger ikke optegnelser over, hvor meget denne ko malkede, men -fortæller Rytter- der gik samtidig tre kalve, som pattede sig store og fed hos den, og dog gav den ikke helt lidt mælk derudover ved hver malkning. Der spredtes talrige fortræffelige avlsdyr efter den tyr og den ko.
Størst blev 'Garibaldi's ry. Næppe nogen anden dansk tyr har været så omtalt og så berømt som den. Den var i alle henseender så velbygget og harmonisk udviklet som ønskes kunne, den havde dejlige horn, der skinnede, som var de polerede, den havde øjne som ingen, der kom den nær, kunne undgå at lægge mærke til, fordi de havde en ganske egen, tiltalende farve og glans. Den havde alle gode egenskaber og ingen fejl. De tog kongepræmie i Nykøbing på Falster 1872. Der voksede det prægtigste afkom op efter den. Folk kom med køer til den fra mange miles omkreds. De store gårde og nogle landsbyer kappedes om at leje 'Garibaldi' som avlstyr, og den var i mange år udstationeret i Aalborg, Hjørring og Randers amter. Den havde ligesom faren en ualmindelig rask gang, og den tilbagelagde med lethed de store afstande fra gård til gård, fra by til by, fra amt til amt. Overalt blev den behandlet og fodret med den omhu, den fortjente. De gaves 30 rdlr i månedlig leje af den.
'Garibaldi' blev 13 - 14 år gammle; den havde glimrende nedarsningsevne og satte sit stolte præg på mange besætninger, et præg som endnu hist og her kan spores, således uden mindste tvivl i Langholtbesætningen, hvor den var avlstyr i tre år. /Silkeborg Avis 21-06-22/
Han trak tyren på grønsværen langs landevejene om natten for, at den ikke skulle blive ømbenet.
Garibaldi blev for penge vist frem på markederne bl.a. i Hjallerup, og på pinsemarkedet i Aalborg.
Efter dens død blev pandeskallen med de karakteristiske horn bevaret på museet i Rebild sammen med diplomet fra Nykøbing Falster, hvor den havde fået kronprins Frederiks præmie ved Landmandsforsamlingen.
Han skabte efterhånden en kvægstamme efter den navnkundige tyr.
Landsbyen Veddum var en landsby med 60 gårde og langt omkring var det sådan, at var man i tvivl om noget ved en hest, så gik man til Rytter Søren i Veddum.
Rytter Søren opdrættede en hestestamme af jysk race, og af den avlede han den berømte hingst Messingjens.
Han byttede avlshopper og hingste til bedækning med godsejer Ahlmann på Langholt (nord for Limfjorden).
Han red tit 6 -7 hopper ad gangen den lange vej (6 mil) fra Veddum til Limfjorden, smed tøjet, bandt det på ryggen og red så på førerhoppen med de andre bundet i halerne på hinanden ud over Limfjordens dybe vand til den anden side, men strømmen skulle være for udgående.
Søren oprettede et mejeri med stor skorsten, som ses på billedet af gården 1894. Der var en gift mejeribestyrer, 2 mejerister og 1 mejerske, der alle boede på gården. Han købte mælken fra hele Veddum omegn, dengang (i 1874) var der jo ikke noget andelsmejeri (det blev først oprettet i 1915).
Annonce 16-06-1887: Aalborg Stiftstidende:
De der kunne ønske at levere fast tørv, størrelse 78 kubiktommer, 3 kr. pr. 1000 stk. på mejeriet i Veddum, bedes henvende sig med prøve. Skov. /Det Kgl. Biblioteks mediesamlinger/
I 1909 bekedtgjorde Søren Rytter at han og hans hustru flyttede til Slagelse, og at deres datter overtager gården. I den anledning skrev Stiftstidende et portræt. Efter et par år flyttede de dog til Veddum igen og i 1916 indbød de til guldbryllup på Vestergård.
Cookies
