Til forsiden › Byen › Hyltvej › 24
Bødker Adolf Theodor Baymler (1873 - 1953) af Skelund by stammede fra Foldby ved Århus. I 1898 blev han gift med Johanne Mortensen (1878 - 1940) også af Skelund by.
I 1906 boede de Skelund Hovedgade 41 og Adolf var blevet landpost. I 1914 købte de Kæragergård i Trommelholt. Adolf og Johanne flyttede til Veddum Hovedgade 14, da Rosa og Kristian overtog gården i 1939.
De fik børnene:
Karl Alfred Baymler (1899 - 1975) blev født i Skelund. Han var søn og hestepasser på Kæragergaard.
I 1925 er han medhjælper på Feldbakgård.
I 1933 bliver Karl gift med Anna Marie Amalie Sauer (1903 - 1989). De køber Eden, Hyltvej 24 i 1934.
I 1921 var Meta Marie Baymler (1904 - 1973) tyende på Rønholtgård
Hun gifter sig i 1923 med teglværksarbejder Valdemar Mathiesen og flytter til Vandkæret 13.
De fik børnene Astrid, Grethe, Rita, Kirsten og Johannes.
Ellen Rosa Verona Baymler (1909 - 1975) blev gift 1928 med statshusmand Kristian Kristensen Bonde (1906 - 1994) på Randrup Mark.
I 1939 overtog de Kæragergård efter hendes forældre.
De fik sønnen Peter Bonde (1927 - 2005)