Veddum.dk
Søg
Kontakt
☰
Til forsiden › Opland › Pejtervej › 20
Jeg – Jens Ole Thorsen Bonde – flytter nu som den sidste af slægten Sørensen Bonde fra Veddum.
I den anledning er jeg af Veddum Landsbylaug blevet opfordret til at skrive en lille historie om slægten og dens virke i Veddum – en opfordring jeg med glæde har taget imod.
Slægten har med sikkerhed siden 1715 - næsten 300 år - været hjemmehørende i Veddum i Skelund Sogn og formentlig noget længere. Men kirkebøgerne fra tiden før 1715 gik tabt ved en brand, så sikre oplysninger findes ikke.
Nedenfor ses slægtstræet i den direkte linie med billeder fra familiegravstedet på Skelund Kirkegård:
Efter 300 år lukker og slukker jeg, for efternavnet Sørensen Bonde, (som sidste Bonde i Veddum). Min slægts historie er blot én blandt tusindvis af lignende historier – alle repræsenterende samme udvikling, nemlig afvandringen fra landbruget til by-, industri- og serviceerhverv.
Slægtsnavnet startede oprindeligt i 1715 ved Søren Sørensen (kirkebøgerne før denne tid brændte, hvorfor vi ikke kan komme længere tilbage).
Søren Sørensen får én søn som døbes Søren Sørensen, (1746 – 1816), og som senere bliver gift med Maren Tonnisdatter (f. 1750 – d.1819 ). Maren Tonnisdatter var datter af Tonnis Jensen født ca. 1715.
Virkede som gårdmand på gården i Veddum by. Begravet i familiegravstedet på Skelund Kirkegård.
Efternavnet Bonde var et kaldenavn i betydning ”selvejebonde” i modsætning til fæstebønder. Hvornår gården blev købt fri vides ikke, men navnet var ”Mølbakgård”.
Bonde som officielt slægtsnavn blev første gang i 1813 indført i kirkebøgerne, og med sikkerhed brugt til denne Søren Sørensen Bonde, der døde 1816 og hans far.▲
De får en søn – Søren Sørensen Bonde (1782 - 1842), der driver gården i Veddum by. Det vides ikke om de får flere børn.
Søren gifter sig med Kirsten Berthelsdatter.
Søren Sørensen Bonde bliver ved sin død begravet i familiegravstedet på Skelund Kirkegård.
De får børnene Søren Sørensen Bonde 1815 og Berthel Sørensen Bonde 1818.
Berthel deltog ikke meget i arbejdet på gården. I en ung alder kom han i fuldskab i slagsmål, hvorunder han blev kvalt.
Den anden bror Søren Sørensen Bonde gifter sig 14. oktober 1842 med Mette Sørensdatter og driver gården i Veddum by. I en alder af godt 65 år gammel dør han. Også han bliver begravet i familiegravstedet på Skelund Kirkegård (eksisterer ikke mere, blev slettet 2007).
Han blev begravet samme dag som hans hustru døde.
Søren Sørensen Bonde blev sognefoged og medlem af det første sogneråd efter kommuneloven 1841.
Efter Søren Sørensen Bonde 1815 – 1880 er der senere fundet flere effekter bl.a. Kendelse af 1836 fra Hellum Hindsted tingsted om fritagelse for militærtjeneste p.g.a. faderens dårlige helbred. ▲
Takkeskrivelse fra 16 hjemvendte soldater fra krigen 1848 – 1851 for en hos Søren Sørensen Bonde afholdt hjemkomstfest. ( måske afholdt af ham, fordi han på grund af faderens dårlige helbred blev fritaget for militærtjeneste i samme krig, idet man fandt, at gårdens drift krævede hans nærværelse)
Teksten lyder:
"Beboerne i Veddum har den 30. marts foransaltet et meget prægtigt gilde hos Søren S. Bonde i anledning af vor hjemkomst fra krigen. Det varede 3 á 4 dage, og der var gjort alt for på smukkeste og højtideligste måde at hædre os, idet vi tillige nød den rigeligste beværtning, musik og dans. Det kunne derfor ikke andet end fremkalde en sjælden glad stemning iblandt os.
Vi aflægger derfor vor oprigtigste tak til alle dem, der deltog i bidragydelserne til gildet, og det vil stedse bevares i vor erindring med dyb taknemmelighed.
Veddum, den 7. april 1851
fra 16 hjemvendte krigere"▲
Valgbestyrelsen for stændergruppen ”Mindre Jyske Landejndomsbesiddere” indkalder Gdr. Søren Sørensen Bonde til valgforsamlingen på Lindenborg den
20.02.1847 (Valgt til den grundlovgivende forsamling, der trådte sammen 1848):
Søren Sørensen Bonde og Mette Sørensdatter fik børnene Søren Sørensen Bonde (1844 - 1889) og Kirstine Sørensen Bonde, der blev gift med gårdmand Thyge Thygesen på ”Lille Holmegård”, Visborg.
Søren Sørensen Bonde blev omkring 1880 gift med Maren Jensdatter, og han overtog efter brylluppet gården i Veddum by. Samtidig gik forældrene på aftægt.
Søren Sørensen Bonde udflytter gården fra Veddum By til den nuværende adresse.
Som alle gårdene i Veddum på den tid, lå den indeklemt i byen og derfor blev mange gårde udflyttet på dele af den jord de ejede, således også Søren Sørensen Bondes gård, der blev til ”MØLBAKGÅRD” på Pejtervej 20. Dele af den originale gård i byen er stadig bevaret, bl.a. dele af stuehuset (garagen til Hovedgaden 20 – ca. 6 m. bindingsværk.) Samt det lille hus, hvor der var bryggers. Her var 2 gruekedler – én til ølbrygning og én til storvask – bryggerkar og vaskekar, samt én stor bageovn; det nuværende Bakkegyden 1.
Udflytningen skete i etaper: man byggede lade og staldbygninger (3 længer) 1881, stuehuset i 1884.
Stuehuset blev bygget 1884 som bryllupsgave til familien, er indrettet med fangehul i kælder, da han som sognefoged skulle opholde fængslede til de blev afhentet til birkedommeren på Lindenborg (Tilsvarende stuehus blev bygget til en søster som bryllupsgave ”Møldalsgård” Korup, det har siden fået en kvist rejsning ellers samme arkitekt).
Først ved navnelovens indførsel omkring 1890 blev Marens Jensdatter gjort opmærksom på, at hun kunne vælge Bonde som familienavn, ellers var det blevet slettet.
Ved navneloven bestemtes, at faderens efternavn skulle tillægges alle børn uanset køn, altså ikke mere Sørensdatter eller Jensdatter. For børn udenfor ægteskabet kunne moderens efternavn dog anvendes.
Søren Sørensen Bonde og Maren Jensdatter får 4 børn :
Søren Sørensen Bonde flytter ved Andersines ægteskab 4. december 1907 med møllersvend Kresten Nielsen ind som medhjælper på deres gård. Gården etableres ved at en udparcél af Mølbakgård, kaldet ”Bundhaven”. På dette stykke jord opføres ”Bundhavegård”, der bliver Andersines og Krestens nye hjem.
Det bliver således Jens Sørensen Bonde, der overtager slægtsgården Mølbakgård.
Jens Sørensen Bonde gifter sig 10. oktober 1914 med Birthe Johanne Andersen.
Birthe Johanne Andersen blev født udenfor ægteskab af Jensine Marie Andersen (*1869†1946 i Nr. Nebel).
Jensine Marie havde 4 søskende:
Kristine (*20.06.1861 †20.12.1936), Kirsten Marie (*02.06.1865 †06.11.1922), Maren (*1868† ca. 1939) og Andrea (*1871 †1957). De kom fra fattige kår. Deres forældre Birthe Jensdatter og Anders Kristensen havde et lille husmandsted i Skelund med et par køer.
Birthe passede børn og gården medens Anders gik ud som daglejer.
Da Anders døde 23. oktober 1871 måtte børnene ud at tjene, da ejendommen ikke kunne skaffe føden til de mange børn.
Jensine Marie kom i huset hos en gårdmand i Skelund, og det var dengang ikke ualmindeligt at piger på en gård måtte tåle at en gårdmand forgreb sig på dem – og således altså også Jensine Marie.
Det var dengang en skandale og en stor skam at føde et barn uden for ægteskab, og Jensine Marie fødte Birthe Johanne Andersen i Hedeejendommen Visborg Skovmark.
Når skandalen her fik lidt ekstra ”krydderi” skyldtes det, at gårdmandens kone også var gravid og allerede havde 3 børn.
Hendes søster Kirsten Marie var blevet gift med Jens Peder Sørensen, der havde en lille hedeparcél med en lille landejendom, og umiddelbart efter fødslen tog søsteren Birthe Johanne Andersen til sig, hvor Birthe Johanne voksede op sammen med deres eget biologiske barn Søren (*30.06.1891 †12.09.1973).
Kirsten Marie og Jens Peder Sørensen beslutter sig for at sælge deres lille ejendom, med henblik på at købe en større gård. De flytter midlertidigt ind hos Kirsten Marie’s mor Birthe i Skelund, og bliver der nabo til Martinus Nielsen’s hjem. Martinus Nielsen bliver senere Birthe Johanne Andersen’s 2. mand efter Jens Sørensen Bonde’s død!
Jensine Marie Andersen kom i huset hos en gårdmand Søren Bjerg på ”Byagergård” i Nr. Nebel. Jensine Marie blev gift med gårdmanden og fik siden 4 børn med ham: Niels Ejner, Bertram, Jens Christian og Elna.
Jens Sørensen Bonde driver Mølbakgård indtil han går på aftægt.
Birthe Johanne føder ham 5 børn og engagerer sig samtidig i husmodersagen. Det at passe en stor husholdning var dengang var en vigtig del af økonomien på en gård. Johanne bliver formand for Ålborg Husmoderforening i årene op til 2. verdenskrig og umiddelbart efter.
Af Jens Sørensen Bonde og Birthe Johanne’s 5 børn bliver de 3 indenfor landbruget: Søren, Jens Peter og Svenning.
Da Jens og Johanne går på aftægt overtager sønnen Jens Peter Mølbakgård. Han og hustru Birthe Johanne Andersen går på aftægt i Lykkebo Hovedgaden nr. 48
Søren Sørensen Bonde bliver 29. december 1940 gift med Anne Kirstine Thorsen og købte ”Veddumgård” efter i et par år at have haft en mindre ejendom.
Også Svenning Sørensen Bonde etablerer sig efter giftermål med eget landbrug – først ved Mariager siden i Terndrup.
Såvel Jens Peter Sørensen Bonde’s 2 børn Frank og Kirsten som Søren Sørensen Bonde’s 4 børn Anders Jørgen, Poul, Jens Ole og Elsebeth valgte erhverv uden for landbruget.
Da Jens Peter Sørensen Bonde omkring 1975 valgte at gå på pension sælges ”Mølbakgård” derfor ud af Sørensen Bonde-familien til Vilhelm Nielsen, der fortsat ejer gården. Et langt kapitel var dermed slut.
Mit hus på Peitervej 21 ligger på en grund udstykket fra mine forældrenes ejendom”Veddumgård”, men huset er nu alt for stort til mit behov, og jeg er derfor netop nu flyttet til Als i et lille praktisk hus, der meget bedre passer til mit behov.
Det har været meget vemodigt at skulle ”lukke og slukke”. Men min slægts historie er kun én blandt tusindvis af andre, og udviklingen lader sig ikke standse.
Men minderne fra Veddum – og de er mange og gode – har jeg da lov at ha’!
Als, den 20. august 2008
Jens Ole Thorsen Bonde
jotb
tdcadsl.dk
Siden er Jens Ole Thorsen Bonde flyttet tilbage til Pejtervej 21.
Cookies