I 1878 brændte et boelsted i Veddum kær tilhørende Christen Gjedde.
Christen var født på Vrå mølle. I 1860 boede han på Skelund skole og i på Vrå mølle, hos sin mor og stedfar.
Han blev gift med Elsine Hansine Pedersen fra Rostrup i 1873. De fik to døtre i Veddum kær 1875 og 1878. I 1880 var de flyttet til Oue, i 1890 til Hørby og i 1896 flyttede de til Aalborg.
Ildebrand 1878
Den 20. jan. 1878 brændte et bolsted i Veddum tilhørende Christen Gjedde. Ilden opstod i staldbygningenr og greb hurtigt op sig. Der indebrændte en hoppe, et føl og en ko. /Jyllandsposten 06-02-1878/
Mistanke om forsikringssvindel 1878
På generalforsamlingen 1878 hos 'De mindre landbrugsejendomsbesiddenes brandforsikringsforeninger for rørlig ejendom og for bygninger i Nørrejylland' foreslås at erstatningen ikke udbetales til Chr. Gjedde, Veddum kær, før yderligere oplysninger er tilvejbragt, det der er mistanke om at brandlidtes fordring på erstatning af ca. 8 tønder korn er uberettiget, eftersom taksationskommissionen ikke fandt det mindste spor af brændt korn, og det desuden er oplyst, at han havde solgt korn, navnlig byg, mindst til det beløb, for hvilket, han havde forsikret. /Aarhus Amtstidende. 01-06-1878/
Guldbryllup 1923
Torsdag den 27, september kan husejer Chr. Gjedde og hustru, Vesterå 6 i Ålborg, fejre deres guldbryllup. Chr. Gjedde er møllersøn og født i Vrå. Hans hustru Else Petersen er født i Rostrup. Guldbrudeparret har i mange år drevet landbrug, dels i Veddum og dels i Hørby, indtil 1896, da de flyttede til Aalborg, hvor Gjedde siden har arbejdet forskellige steder i byen.
Chr. Gjedde stammer fra en gammel adelsslægt. Guldbrudeparret har fire døtre og en søn. Tre af døtrene er gift i Amerika. En søn og en datter bor i Aalborg. /Aalborg Amtstidende 23-09-23/